Bygotto med tomat og fetaost

af Stinna

En anderledes variant af risotto, hvor ris er byttet ud med perlebyg. Bygotto er mere fyldig end traditionel risotto – og så har jeg tilsat kikærter. 

Bygotto med tomat

Bygotto med tomat

Denne lækre vegetarret er en mellemøstlig udgave af risotto. Inspirationen har jeg fra dygtige Yotam Ottolenghi, som har en lignende bygotto i én af sine bøger. Bygottoen er fyldt med smag og er så skøn til kolde dage.

Bygotto med tomat

Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Servings: 4 personer
Author: Stinna
5 fra 1 stemme

Ingredienser

  • 180 g perlebyg
  • 2 stk. løg
  • 4 fed hvidløg
  • 3 stængler bladselleri
  • 2 spsk. olivenolie
  • 4 dl passata (eller hakkede tomater, hvis du ikke kan finde passata)
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 stk. laurbærblade
  • 1 tsk. citronskal fintrevet
  • 2 tsk. tørret timian
  • 6 dl grøntsagsbouillon med 1 bouillonterning i
  • 2 tsk. paprika
  • 1 tsk. røget paprika
  • 200 g kogte kikærter fra dåse
  • 20 g smør
  • 1 drys peber
  • toppes med 100g fetaost + frisk timian

Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg fint. Kom olie i en dyb pande og steg løg og hvidløg et par minutter – det må ikke blive brunt.
  • Skær bladselleri i tynde skiver og tilsæt til panden.
  • Tilsæt perlebyg, passata, 1 dåse hakkede tomater, laurbær, citronskal, timian, paprika, røget paprika og grøntsagsbouillon.
  • Lad det koge i cirka 20 minutter, til perlebyg er næsten mørt.
  • Tilsæt nu kikærter (skyllet grundigt), smør og peber.
  • Smag retten til med salt og drys med fetaost og timian.

Du er også velkommen til at følge med på min Instagram, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

4 Kommentarer

Mathilde 27. september 2021 - 10:42

Det lyder super lækkert Når du skriver “laurbær” er det så bladene?

Reply
Stinna 27. september 2021 - 14:40

Det er laurbærblade – har rettet det, tak :-)

Reply
Irene Golubov 26. august 2025 - 06:47

5 stars
Hej .
Jeg vil høre om man ikke kan bruge Belugalinser i stede for kikærter i denne ret??

Reply
Stinna 28. august 2025 - 14:55

Hej, det tror jeg sagtens :-) Men du skal nok tilføje mere væske så.

Reply
5 from 1 vote

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.