Æblekage med hytteost

Reklame for Peter Larsen Kaffe

Nem og saftig æblekage med hytteost, dadler, hasselnødder og havregryn. Toppet med æbler og kanelsukker – en skøn og nem æblekage.

æblekage med hytteost

Opskrift på æblekage med hytteost

Jeg elsker æblekage. Især når efteråret kommer, og æblerne begynder at fylde køkkenet. Der er bare noget helt særligt over duften af æbler og kanel, når en æblekage står i ovnen.

Denne æblekage med hytteost er en lidt anderledes version af den klassiske æblekage. Den er lavet med hytteost, dadler, hasselnødder og havregryn, men smager først og fremmest af en dejlig, saftig æblekage med masser af kanel.

Hytteosten gør kagen dejligt saftig og giver samtidig en god fylde. Sammen med de søde dadler, æblerne og hasselnødderne får man en kage, der både er blød, saftig og fyldt med smag.

Og så er den virkelig nem at lave. Det hele starter i foodprocessoren, hvor hytteost, æg, dadler og hasselnødder blendes sammen. Derefter røres havregryn og revne æbler i, inden kagen toppes med tynde æbleskiver og kanelsukker.

Herhjemme serverer jeg æblekagen som den er. Men skal jeg gøre kagen ekstra lækker, serverer jeg den med en god kop Peter Larsen Kaffe til. Herhjemme er vi især glade for deres nye kaffe ’Perfekt med mælk’. Jeg har endda lavet en hjemmelavet kaffesirup, som også smager fantastisk på den nybagte æblekage.

æblekage med hytteost

Æblekage med hytteost

Vær den første til at bedømme!
Antal: 8 stykker

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 45 minutter

Ingredienser

  • 200 g hytteost 4% fedt
  • 4 stk æg
  • 200 g dadler uden sten
  • 100 g hasselnødder
  • 100 g smeltet smør
  • 2 tsk kanel
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g finvalsede havregryn
  • 2 stk groftrevne æbler
  • 2 stk æbler i tynde skiver
  • Kanelsukker

Kaffesirup

  • 2 dl friskbrygget Peter Larsen ’Perfekt med mælk’
  • 200 g sukker

Servering

  • Letpisket flødeskum
  • Kaffesirup

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  2. Kom hytteost, æg, dadler, hasselnødder, smeltet smør, kanel og bagepulver i en foodprocessor eller minihakker. Blend det fint.
  3. Hæld det i en skål. Tilføj havregryn og groftrevne æbler. Vend det godt sammen.
  4. Fordel dejen i en stor springform (24 cm) beklædt med bagepapir. Pynt kagen med æbler i tynde skiver.
  5. Drys med kanelsukker.
  6. Bag kagen midt i ovnen i cirka 40-45 minutter. Lad den køle helt af, inden den spises.
  7. Server gerne med kaffesirup og letpisket flødeskum.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Æblekage med hytteost

Hvis du har prøvet at bage med hytteost før, ved du måske, hvor godt det fungerer i kager. Hytteosten giver en cremet og saftig dej, og i denne æblekage passer den rigtig godt sammen med de søde dadler.

Jeg bruger hytteost med 4 % fedt, men du kan også bruge en anden fedtprocent.

Kagen er sødet med dadler i stedet for en stor mængde almindeligt sukker. Det giver både sødme og en dejlig, lidt karamelliseret smag, som passer virkelig godt til æbler og kanel.

En saftig æblekage med havregryn

Jeg tilsætter finvalsede havregryn til dejen. De giver kagen en god struktur og passer virkelig godt sammen med æblerne og hasselnødderne.

De groftrevne æbler bliver rørt direkte i dejen, mens jeg skærer et par ekstra æbler i tynde skiver og lægger ovenpå. Det giver både en flot kage og masser af æblesmag.

Til sidst drysses hele kagen med kanelsukker. Det giver en skøn overflade, når kagen bages.

Tips til æblekage med hytteost

Brug gerne æbler med god smag og lidt syre. Det giver en fin kontrast til de søde dadler og kanelsukkeret.

Jeg vil anbefale, at du ikke springer kanelsukkeret over. Det er prikken over i’et på kagen og giver en rigtig dejlig smag på toppen.

Kagen skal køle helt af, inden du spiser den. Den kan godt virke lidt blød, når den kommer ud af ovnen, men den sætter sig, når den bliver kold.

Hvis du ikke har en foodprocessor, kan du bruge en god minihakker. Det vigtigste er, at dadler og hasselnødder bliver blendet godt sammen med de øvrige ingredienser.

Kan æblekagen laves dagen før?

Ja, det kan den sagtens. Faktisk synes jeg, den er rigtig god dagen efter.

Lad kagen køle helt af og opbevar den tildækket. Den kan stå på køkkenbordet, hvis den skal spises inden for kort tid, eller på køl, hvis du vil gemme den lidt længere.

Hvis du opbevarer den i køleskab, bliver den mere fast i konsistensen. Tag den eventuelt ud lidt før servering.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering