Klatkager – nemme risklatkager lavet af en rest risengrød. Da jeg var lille, fik vi virkelig ofte risengrød. Eller sådan husker jeg det ihvertfald. Det var altid et hit og min søster og jeg elskede virkelig risengrød.
Men noget af det bedste ved at få risengrød var, at vi dagen efter skulle have klatkager med hindbærmarmelade til. Min far lavede klatkagerne og den dag i dag, er han stadig pjattet med klatkager. Jeg ved ikke om klatkager sådan generelt er særligt udbredt, men for mig har de altid været en vinterfavorit.
Nemme klatkager
Opskriften på klatkager er virkelig nem. Rør en rest risengrød sammen med æg, sukker, mel og lidt krydderier – så er der nemme klatkager. De smager fantastisk af jul, men kan selvfølgelig spises hele året.
Nu til opskriften på skønne risklatkager:
Skønne klatkager med citron
Ingredienser
- 400 g kogt risengrød
- 2 stk. æg
- 3 spsk. hvedemel eller en anden type fin mel
- lidt salt
- 1 spsk. sukker (eller sirup)
- lidt vanilje
- skal af 1/2 økologisk citron (kan undlades)
- smør til stegning
Sådan gør du
- Kom risengrød, æg, hvedemel, salt, agavesirup, vanilje og fintrevet citronskal i en skål.
- Rør det hele godt rundt, til det hænger sammen som en tyk dej.
- Kom smør på en pande og kom dejen på – de skal fylde det samme, som små pandekager.
- Steg dem ved middelvarme og vend dem, når de er gyldne.
- Spises lune med marmelade og sirup til.
Noter

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.
2 Kommentarer
De blev bare perfekte :-)
Tusind tak :)