Asiatisk nudelsalat med mango, spidskål, peanuts og peberfrugt. Alt sammen vendt i en skøn dressing med lime, ingefær, hvidløg og soysasauce.
Asiatisk nudelsalat
Denne salat er virkelig nem at lave – og så smager den så friskt og sommerligt. Opskriften er lavet med spidskål og peberfrugt, men jeg er sikker på, at lidt broccoli også vil smage skønt deri. Dressingen er frisk og fyldt med smag.
Snit spidskål fint og hak forårsløg i tynde skiver. Skær peberfrugt i tynde strimler. Kom det i en skål.
Kog nudler som anvist på pakken. Lad dem derefter køle af, inden de kommes i skålen med salat.
Dressing
Hak hvidløg fint og riv ingefær fint. Kom det i en skål og tilsæt resten af ingredienserne. Smag til med soyasauce. Hæld det over salaten og vend det godt rundt.
Topping
Skær mango i tern.
Top salaten med mango, peanuts og hakkede krydderurter. Velbekomme.