Nem opskrift på hjemmelavet remoulade med mayonnaise, creme fraiche, karry, syltede rødløg og cornichoner. En cremet og smagfuld remoulade, der passer perfekt alverdens forskellige retter.

Hjemmelavet remoulade – cremet og fyldt med smag

Jeg må indrømme, at jeg normalt ikke er særlig vild med remoulade. De fleste købeudgaver siger mig ikke ret meget. Men denne hjemmelavede remoulade er en helt anden historie. Måske er det de syltede rødløg, karryen og den lille smule citron, der gør forskellen. I hvert fald ender jeg altid med at tage en ekstra skefuld.

Remouladen er cremet, frisk og har masser af smag. De syltede agurker og cornichoner giver syre og sprødhed, mens karry og gurkemeje tilfører den klassiske remouladesmag.

Remoulade

Remoulade

Vær den første til at bedømme!
Antal: 3 dl

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter

Ingredienser

  • 4 spsk mayonnaise
  • 4 spsk creme fraiche 18 %
  • ½ tsk karry
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 tsk citronsaft
  • 1 tsk sukker
  • ½ tsk sennep (smag til)
  • Salt
  • 2 spsk finthakkede syltede rødløg
  • 1-2 spsk finthakkede syltede agurker
  • 6 stk finthakkede cornichoner

Sådan gør du

  • Rør mayonnaise, creme fraiche, karry, gurkemeje, citronsaft, sukker og sennep godt sammen.
  • Tilsæt de finthakkede syltede rødløg, syltede agurker og cornichoner.
  • Smag remouladen til med salt, ekstra citron og eventuelt lidt mere sennep eller karry.
  • Sæt den gerne på køl i 30 minutter før servering, så smagene kan udvikle sig.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Derfor smager denne remoulade anderledes

Hvis du – ligesom mig – normalt ikke er den største remoulade-fan, så synes jeg virkelig, du skal prøve denne version. De syltede rødløg giver en mild sødme, mens karry og gurkemeje tilfører varme og den klassiske gule farve. Sammen med de sprøde cornichoner bliver resultatet en remoulade med langt mere karakter end de fleste købeudgaver.

Tips

  • Hak de syltede grøntsager meget fint, så remouladen bliver cremet.
  • Smag altid til med citron til sidst – det løfter smagen.
  • Lad remouladen trække i køleskabet inden servering.
  • Kan laves dagen før.
Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering