Kakao-dadel vafler

af Stinna

Kakao-dadel vafler er søde vafler med dadler og havregryn, som er perfekte til morgenmad eller madpakken.

Opskrift på kakao-dadel vafler

Opskriften herunder er på cirka 8 stk. lækre, søde vafler med dadler, kakao og kardemomme. De er nemme at lave og er særligt populære hos små børn. De bliver ikke sprøde som almindelige vafler, men bløde og lækre – så selv de helt små kan spise dem.

Herhjemme serveres de med skyr og lidt frysetørrede hindbær.

Kakao-dadel vafler

Opskriften herunder rækker til 8-10 stk.
Ret: Bagværk, Morgenmad
Køkken: Vegetarisk
Antal: 8 stk.
Forfatter: Stinna
5 fra 1 stemme

Ingredienser

  • 100 g dadler, uden sten
  • 3 stk. æg
  • 100 g havregryn
  • 3 spsk. kakao
  • 1 tsk. vanilje
  • 1 tsk. kardemomme
  • 50 g smør, smeltet og afkølet
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 dl letmælk
  • 1 dl hvedemel
  • smør til stegning

Sådan gør du

  • Kom dadler, æg og havregryn i en foodprocessor.
  • Blend det fint sammen. Hæld det i en skål og tilføj de øvrige ingredienser. Pisk det sammen.
  • Tænd vaffeljernet og kom lidt smør på pladerne.
  • Bag vaflerne til de er lidt mørke.
  • Lad dem køle af og spis derefter. Velbekomme.

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

2 Kommentarer

Lise 21. januar 2025 - 07:38

5 stars
Mums, hvor er de lækre

Reply
Stinna 22. januar 2025 - 19:04

Tusind tak :-)

Reply
5 from 1 vote

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.