Chokoladesmoothie

af Stinna

Chokoladesmoothie er den lækreste smoothie med banan, avocado, mælk og kakao. Denne kakaosmoothie smager af chokolade – og så er det den perfekte snack.

Opskrift på chokoladesmoothie

Chokoladesmoothie er en skøn og nem smoothie, som de fleste kan lide. Herhjemme er hele familien vilde med den – og især husets yngste slubrer smoothien i sig. Smoothien er sødet med banan og indeholder også avocado, kakao og mælk. Du kan enten tilføje frosne jordbær eller isterninger, så smoothien bliver dejligt kold. Hvis du har en meget sød tand, kan du sagtens søde denne smoothie med et par dadler eller en smule sirup.

Opskriften har jeg skrevet rækker til to portioner. Måske til flere, hvis smoothien bare skal være en del af en brunch. Så kan smoothien serveres i små glas og toppes med friske bær og granola. 

Chokoladesmoothie

Forb. tid5 minutter
Tilb. tid5 minutter
Ret: Morgenmad, Smoothie
Køkken: Sundere søde sager
Antal: 2 portioner
Forfatter: Stinna
5 fra 3 stemmer

Ingredienser

  • 1 stk. avocado
  • 2 stk. meget modne bananer
  • 2-3 dl mælk (letmælk eller sødmælk)
  • 3 spsk. kakaopulver
  • 1 dl frosne jordbær eller 1 håndfuld isterninger

Topping

  • blåbær, mørk chokolade og banan

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienserne i en blender og blend til det har en cremet konsistens.
  • Tilsæt mere mælk for en tyndere smoothie.
  • Toppes med dine favorittoppings.
  • Velbekomme.

Chokoladesmoothie med banan og avocado

Herhjemme delte vi portionen og drak den som en eftermiddagssnack. Den vil dog også fungere godt til morgenmad – kom evt. mere topping på, hvis du er meget sulten om morgenen. Denne granola passer også godt dertil og vil ligeledes bidrage med sødme: Banangranola – granola sødet med banan. 

Hvis du også er vild med smoothies, så er denne måske også noget for dig?

 

Hvis du gerne vil se flere af mine madbilleder, så følg endelig med på instagram også.

9 Kommentarer

Maria B. 17. januar 2018 - 13:14

Det lyder enormt lækkert :) har du min en idé til en erstatning for avokado? Det kan jeg nemlig ikke tåle, men det er i enormt mange smoothie opskrifter. Det bliver hurtigt for meget med banan ;)

Reply
Stinna 18. januar 2018 - 15:09

Tak skal du have :-) Hmm. Det ved jeg desværre ikke. Måske noget tyk yoghurt, chiafrø, lidt kokosolie?, måske en kombination af de tre?

Skriv endelig hvis du får det afprøvet.

Reply
Maria B. 20. januar 2018 - 19:51

Tak for dine forslag, jeg må se at få dem afprøvet :)

Reply
Karin 22. februar 2019 - 13:48

Det er totalt genialt – det smager SÅ godt! Tak for opskriften :-)

Reply
Stinna 23. februar 2019 - 10:58

Ej tusind tak :-) dejligt at du kunne bruge opskriften.

Reply
Jeanette Roll 17. marts 2024 - 18:57

Ser vildt lækker ud!! Hvilken kakaopulver bruger du? Sådan en nesquick slags eller den pulver man bruger til bagning?

Reply
Stinna 17. marts 2024 - 19:46

En helt almindelig bage-kakao :-)

Reply
Liv 9. april 2024 - 20:23

5 stars
Ville ønske jeg kunne smage den men jeg er allergisk overfor bananer

Reply
Stinna 12. april 2024 - 10:28

Øv! Måske dadler ville være gode i stedet?

Reply
5 from 3 votes (2 ratings without comment)

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.