Smoothie med edamamebønner

af Stinna
Smoothie med edamamebønner

Grøn smoothie med edamamebønner – eller egentligt en greenie. Skøn og sund smoothie, hvor jeg har valgt at tilsætte frosne edamamebønner, for at gøre smoothien mere mættende. Man kan ikke smage at der er bønner i smoothien, min kæreste opdagede det ihvertfald ikke, før jeg nævnte det. Faktisk er smoothien en variant af min foretrukne greenie, som jeg selv laver ret ofte herhjemme.

Herunder er opskriften på greenie med edamamebønner. Jeg har valgt at bruge spinat, men du kan også sagtens bruge andet – fx grønkål. Tilsæt evt. også lidt avocado, for at gøre den ekstra cremet og få nogle gode fedtstoffer med også.

Smoothie med edamamebønner

Forb. tid5 minutter
Tilb. tid5 minutter
Ret: Smoothie
Køkken: Vegetarisk
Antal: 2 glas
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 2 stk. bananer
  • 150 g frosne edamamebønner uden bælg
  • 5 stk. kugler frossen spinat / én stor håndfuld frisk spinat
  • saft af 1 citron
  • 1 x 2 cm frisk ingefær
  • 4 dl havremælk eller anden mælk

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienserne i en blender.
  • Blend til smoothien har en cremet konsistens.
  • Smag evt. til med citronsaft.
  • Drikkes med det samme.
Greenie
Grøn smoothie
Smoothie med edamamebønner
Smoothie med edamamebønner


Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

8 Kommentarer

Sisse 9. februar 2019 - 22:27

Hej Stinna
Lækker inspiration Blot lidt nysgerrig: Giver du ikke de frosne Edamame bønner et kort opkog eller i det mindste en gang kogende vand over sig?

Reply
Stinna 9. februar 2019 - 22:54

Hej Sisse,
Jeg bruger dem bare frosne.De frosne edamamebønner er nemlig allerede kogte :-) Hvis din blender ikke er så kraftig, så kan du godt hælde lidt kogende vand over dem først.

Reply
Anni Nørager Olesen 21. februar 2019 - 10:00

Hej.
En fantastisk smoothie. Istedet for mælk, kom jeg vand i. Lækkert.
Tak for inspiration.

Reply
Stinna 22. februar 2019 - 09:14

Hej Anni, mange tak skal du have :-) dejligt at du kunne bruge opskriften og at det fungerede med vand istedet for mælk.

Reply
Christina 31. marts 2019 - 21:45

Hej Stinna
Er så glad for at følge dig og alle dine lækkre opslag Hvilken maskine bruger du til når du laver smoothies. Jeg har tidlige haft en mega dyrt en ,men gik i stykker pga de ting som var frossen tak for din inspiration ❤️

Reply
Stinna 2. april 2019 - 07:22

Hej Christina. Tusind tak :-) Dejligt at du kan bruge mine opskrifter. Jeg bruger en fra Blendtec, som jeg har fået som reklamegave for nogle år siden her til bloggen. Den er virkelig god, men også dyr. Ellers har jeg hørt godt om Wilfa :-)

Reply
Helle Madsen 13. november 2021 - 07:48

Hej Stinna.
Jeg prøvede den lækre eddermame greenie, men fik ondt i maven begge dage. Har du hørt om, at der kan være nogen, der kan reagere sådan og jeg bare ikke kan tåle dem?
Mange venlige hilsner Helle

Reply
Stinna 15. november 2021 - 17:24

Hej Helle, øv det lyder ikke rart. Det ved jeg desværre ikke hvorfor. Men jeg har hørt om andre, der får ondt i maven af at spise forskellige bælgfrugter.

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.