Saftigt og svampet banana bread med belugalinser, modne bananer og chokolade. En nem opskrift på bananbrød, hvor linserne ikke kan smages og giver en lækker, blød konsistens.

Beluga banana bread – saftigt bananbrød med belugalinser

Hvis du aldrig har bagt med belugalinser før, så er det her et virkelig godt sted at starte. Belugalinser lyder måske som en lidt utraditionel ingrediens i et bananbrød, men de gør faktisk kagen ekstra saftig og tilfører både protein og kostfibre – helt uden at man kan smage dem.

Herhjemme er det blevet en favorit, fordi det smager som et klassisk chokolade-bananbrød med masser af kakao og mørk chokolade. Belugalinserne blender helt ud i dejen, så de bliver usynlige, og resultatet er et svampet banana bread, der holder sig lækkert i flere dage.

Det er en skøn måde at bruge meget modne bananer på, og kagen fungerer både til eftermiddagskaffen, madpakken eller som en lille snack.

Beluga banan bread

Vær den første til at bedømme!

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 50 minutter

Ingredienser

  • 100 g ukogte belugalinser
  • 300 g meget modne bananer
  • 25 g smør
  • 3 stk æg
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk groft salt
  • 1 dl letmælk
  • 2 spsk agavesirup
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 300 g hvedemel
  • 3 spsk kakao

Pynt

  • 100 g mørk chokolade
  • Hakkede usaltede pistacienødder

Sådan gør du

  • Kog belugalinserne
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Kog belugalinserne efter anvisningen på pakken, til de er møre.
  • Hæld vandet fra og lad dem køle helt af.

Blend dejen

  • Kom de kogte belugalinser, bananer, smør, æg, bagepulver, salt, mælk, agavesirup, vaniljesukker, hvedemel og kakao i en foodprocessor eller blender.
  • Blend dejen helt glat.
  • Hvis din foodprocessor ikke er så kraftig, kan du vente med at tilsætte hvedemelet. Blend først de øvrige ingredienser og rør derefter melet i med en dejskraber.

Bag bananbrødet

  • Beklæd en rugbrødsform med bagepapir.
  • Fordel dejen i formen.
  • Bag banana breadet midt i ovnen i cirka 50-60 minutter, eller til en tandstik kommer næsten ren ud.
  • Lad kagen køle helt af.

Pynt

  • Smelt den mørke chokolade.
  • Fordel den over det afkølede bananbrød og drys med hakkede pistacienødder.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Hvorfor bage med belugalinser?

Belugalinser er ikke kun gode i gryderetter og salater. De fungerer også overraskende godt i bagværk.

Når de blendes sammen med de øvrige ingredienser, bliver de helt usynlige i dejen. Til gengæld tilfører de ekstra saftighed, planteprotein og kostfibre, uden at ændre den klassiske smag af bananbrød.

Det gør opskriften til en lidt mere mættende udgave af det velkendte banana bread.


Tips til det bedste banana bread

  • Brug meget modne bananer – jo brunere, desto bedre smag.
  • Blend belugalinserne helt glatte.
  • Lad kagen køle helt af, før du skærer i den.
  • Opbevar den i en lufttæt beholder, så holder den sig saftig i flere dage.
  • Den kan også fryses i skiver.

Kan man bage med belugalinser?

Ja. Kogte belugalinser kan blendes i dejen og gør bagværket ekstra saftigt. De tilfører også protein og kostfibre uden at dominere smagen.

Kan man smage belugalinserne?

Nej. Når de blendes helt ud i dejen sammen med bananerne, kan de stort set ikke smages.

Hvorfor bruge meget modne bananer?

Meget modne bananer er sødere og giver både mere smag og en mere saftig konsistens.

Kan banana bread fryses?

Ja, det egner sig rigtig godt til nedfrysning. Skær det gerne i skiver, så du nemt kan tage én portion op ad gangen.

Hvor længe holder banana bread sig?

Det holder sig typisk 3-4 dage i en lufttæt beholder ved stuetemperatur eller lidt længere i køleskabet.

Kan man undlade chokoladen?

Ja, men chokolade og kakao passer rigtig godt sammen med banan og giver brødet en ekstra lækker smag.

Er banana bread en kage eller et brød?

Selvom navnet er banana bread, minder det mest om en saftig formkage. Det serveres ofte til kaffe, brunch eller som en snack.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering