5,8K
Lækker brownie bagt med sød kartoffel. Det lyder måske lidt specielt, men den søde kartoffel bidrager til en lækker lidt tung konsistens til den lækre brownie. Jeg har haft idéen til denne kage længe, men har simpelthen ikke fået den lavet. Da jeg så faldt over et tilbud på søde kartofler var jeg slet ikke i tvivl – de skulle selvfølgelig trylles om til en skøn chokoladerig brownie med chokolade ganache!
Sweet potato brownie
Bages i en 22cm springform.
Servings: 8 stykker
Ingredienser
kagen
- 350 g sød kartoffel ukogt
- 15 dadler uden sten
- 3 æg
- 100 g mandler
- 1 dl havregryn finvalsede
- 4 spsk. kakao
- 1 tsk. stødt kanel kan undlades
- 2 spsk. agavesirup / honning
- 1/2 tsk. salt
- 50 g mørk chokolade
- 1 dl mælk rismælk, sødmælk..
- 50 g smør
Chokolade ganache / frosting
- 1 dl fed kokosmælk
- 50 g mørk chokolade
- 2 spsk. agavesirup
- 2 spsk. kokosolie
topping
- friske blåbær
- frysetørrede hindbær
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
- Skræl sød kartoffel. Skæres i tern og koges til de er møre.
- Imens kommes resten af ingredienserne i en blender eller foodprocessor. Blend til det en nogenlunde ensartet masse, der må gerne være lidt stykker af mandler i dejen.
- Hæld vandet fra de søde kartofler og skyl dem i koldt vand. Tilsæt dem i dejen og blend igen.
- Smør springform med smør eller beklæd den med bagepapir.
- Kom dejen deri og placer den i midten af ovnen.
- Bages i ca. 35-40 minutter, til den føles færdig og fast når man trykker på den.
- Når kagen er færdig sættes den på køl - allerhelst en hel nat på køl, så smager den meget bedre.
- Næste dag (eller senere på dagen) skal frostingen laves.
- Kom alle ingredienser i en gryde og varm det op, til chokoladen er smeltet.
- Sæt gryden på køl - så stivner massen lidt, så man får en tyk cremet ganache.
- Smør det over kagen og top med friske blåbær og frysetørrede hindbær.
- Velbekomme!
4 Kommentarer
Hej! Denne opskrift lyder bare så lækker og vil jeg prøve at lave den til min søns 1 års fødselsdag på lørdag. Men min kære svigermor er veganer, kan man erstatte æg og smør ud med noget alternativt…?
Hej – mange tak skal du have og tillykke med din søn :-)
Jeg har desværre ikke forsøgt at lave den uden æg, men smør kan sagtens erstattes af kokosolie. Alternativt kan du lave en raw brownie og toppe med samme ganache?
https://stinna.dk/bagvaerk/raw-brownie.html
Den ser super lækker ud! Jeg tænker jeg skal prøve at lave den til mine kolleger som feriekage :) Men jeg skal lige høre hvor fed kokosmælken skal være? Bare almindelig (altså ikke light) eller er det en special udgave?
Mange tak :-) Det er helt almindelig kokosmælk.