Sund frugttærte

af Stinna

Sund frugttærte er en skøn og nem tærte med bær. Bunden er lavet af kikærter, havregryn og dadler – og er toppet med den lækreste vaniljecreme med skyr. Men lad jer endelig ikke skræmme af ingredienserne i denne opskrift. For den smager så godt og er elsket af hele min familie.

sund frugttærte

Opskrift på sund frugttærte

Den lækreste tærte med kompakt bund, chokolade, et lag flødecreme og toppet med friske bær. Denne kager minder om en klassisk jordbærkage, men er i stedet med lidt alternative ingredienser. Jeg har nemlig lavet bunden med kikærter, dadler, havregryn og en smule smør. Cremen er lavet af piskefløde, vaniljeskyr, lidt honning og vanilje. Denne kombination smager virkelig godt og herhjemme blev mine smagsdommere enige om, at den ikke smagte af en sund kage.

Sund frugttærte

Forb. tid18 minutter
Tilb. tid20 minutter
Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Servings: 8 stykker
Author: Stinna
5 fra 2 stemmer

Redskaber

  • Springform (20-22 cm)

Ingredienser

Bund

  • 3 stk. æg
  • 150 g bløde dadler, uden sten
  • 1 dåse kikærter (240 g kogte kikærter)
  • 25 g smeltet smør
  • 50 g havregryn
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1/2 tsk. kardemomme

Vaniljecreme med skyr

  • 1,5 dl piskefløde
  • 3 spsk. vaniljeskyr
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 spsk. honning

Chokolade og pynt

  • 80 g mørk chokolade (jeg bruger 85%)
  • 300 g friske bær

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.

Bund

  • Kom alle ingredienserne i en foodprocessor. Blend det godt sammen. Det må gerne være lidt struktur i, men blend det gerne godt sammen.
  • Fordel dejen i en springform beklædt med bagepapir. Bages midt i ovnen i cirka 20-25 minutter. Prik gerne i bunden. Der skal ikke hænge dej fast.
  • Tag kagen ud og fordel chokoladen på toppen. Når chokoladen er smeltet, fordeles den med en kniv. Sæt bunden på køl.

Vaniljecreme med skyr

  • Mens kagen køler af, er det tid til at lave cremen.
  • Kom alle ingredienserne i en skål. Pisk cremen sammen med en håndmixer, til den stivner i ønsker konsistens. Sæt det til side.

Pynt

  • Skær bær i ønsket størrelse. Fordel cremen på chokoladen og pynt med friske bær. Server med det samme eller sæt kagen i køleskabet inden servering.

Sund jordbærtærte

Denne opskrift er inspireret af en klassisk jordbærkage med mazarinbund, creme og jordbær. Men i denne opskrift er den skønne mazarinbund skiftet ud med denne bund af kikærter og dadler. Ønsker du en smag ala den klassiske mazarinbund, kan du tilføje 1-2 tsk. mandelessens til bunden.

Opskrift på sund kage med bær

Denne frugtkage er nem at lave og kan sagtens serveres for gæster. Min kæreste dom var, at kagen sagtens kunne gå for at være en almindelig kage. Men måske ikke helt så sød, som dem fra bageren. Så ønsker du en endnu sødere kage, kan du sagtens tilføje lidt mere honning til cremen.

Jeg serverer denne kage lige når den er bagt. Men du kan også sagtens lave den et par timer i forvejen og sætte den i køleskabet. Prøv også gerne min opskrift på sundere jordbærkage, hvis du leder efter lidt sundere alternativer.

Følg også gerne med på instagram, hvor jeg deler flere madbilleder.

sund frugttærte

10 Kommentarer

Lene 29. marts 2025 - 18:12

Super lækker kage

Reply
Stinna 1. april 2025 - 16:43

Tusind tak for det :-)

Reply
Maria 25. april 2025 - 15:34

5 stars
Vildt lækker kage. Smager som en jordbærkage men man spiser den med god samvittighed

Reply
Stinna 26. april 2025 - 18:08

Hvor dejligt. Tak for tilbagemeldingen :-)

Reply
Ulla 4. juni 2025 - 17:04

Skal man hælde væsken fra kikærterne, eller skal det også bruges?

Reply
Stinna 4. juni 2025 - 19:55

Hej, du skal hælde væsken fra :-) Så der er 240 gram kogte kikærter.

Reply
Ulla 8. juni 2025 - 23:27

5 stars
Smager virkelig godt – alle var vilde med den

Reply
Stinna 9. juni 2025 - 19:45

Tak! Det gør mig glad :-)

Reply
Else Larsen 31. juli 2025 - 21:15

Virkelig god kage :-)

Reply
Stinna 5. august 2025 - 19:57

Mange mange tak :-)

Reply
5 from 2 votes

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.