Jordbærkage

af Stinna

Jordbærkage med mazarinbund, mascarponecreme og friske jordbær. Så bliver det næsten ikke mere sommerligt. Denne jordbærkage er nem at bage og så smager den samtidigt helt fantastisk.

Opskrift på nem jordbærkage

Elsker du også kage med jordbær og marcipan? Så er denne kage med garanti noget for dig. I stedet for at bage en klassisk jordbærtærte, er denne jordbærkage bagt på en virkelig lækker mazarinbund med marcipan i. På denne måde slipper du for at lave mørdej og mazarinmasse, men får alligevel en fantastisk lækker kage. Kombinationen af mazarinbund, chokolade, den lækre creme og de søde jordbær er helt fantastisk. Kagen er toppet med en mascarponecreme med citron i, som passer virkelig godt til de friske jordbær.

Jordbærkage

Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Antal: 8 stykker
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Redskaber

  • springform (24 cm)

Ingredienser

Mazarinbund

  • 250 g marcipan
  • 250 g sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 250 g smør
  • 4 stk. æg
  • 80 g hvedemel

Mascarponecreme

  • 200 g mascarpone
  • 2,5 dl piskefløde
  • 1 stk. citron (1 tsk. revet citronskal, 5 spsk. citronsaft)
  • 2 spsk. flormelis
  • 2 tsk. vaniljesukker

Pynt

  • 100 g chokolade
  • 500 g friske jordbær

Sådan gør du

Mazarinbund

  • Start med at tænde ovnen på 175 grader varmluft.
  • Pisk revet marcipan, smør og sukker luftigt i en skål med en håndmixer.
  • Tilsæt derefter æg ét ad gangen. Pisk mellem hvert æg.
  • Kom bagepapir i bunden af en springform og smør siderne med smør.
  • Fordel mazarinmassen i springformen og bag kagen midt i ovnen i cirka 20-28 minutter. Hold øje med den. Den skal være gylden og fast, men må heller ikke få for længe i ovnen.
  • Tag ovnen ud og lad den køle af i 5 minutter. Kom chokolade på den varme kage og fordel det med en ske. Stil derefter kagen i køleskabet, til den er helt kold.

Mascarponecreme

  • Kom alle ingredienserne i en skål. Pisk det hurtigt sammen med en håndmixer – det samler sig hurtigt til en tyk creme, så pisk endelig ikke for længe. Kom cremen i en sprøjtepose.

Servering

  • Fordel mascarponecremen på en helt kolde kage. Pynt med friske jordbær og server derefter.

Noter

Kagen kan sagtens laves på forhånd og blot pyntes på dagen. Efter at kagen er samlet og pyntet, kan den opbevares overdækket i køleskabet inden servering.

Nem jordbærkage

Denne jordbærkage er som sagt ganske nem at bage. Den kan også sagtens laves i forvejen. Mazarinbunden kan du bage dagen i forvejen og vente med at pynte til dagen efter. Du kan dog også sagtens komme mascarponecreme og jordbær på et par timer inden, at den skal serveres. Husk blot at opbevare kagen på køl.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.