Sukkerfri bananmuffins

af Stinna

Sukkerfri bananmuffins med grofthakket mørk chokolade. Disse bananmuffins er helt perfekte som en lille sød snack eller som en del af madpakken.

Denne opskrift er udviklet af min kæreste og vi har bagt dem utallige gange på det seneste. De smager nemlig virkelig godt! Du kan også sagtens tilsætte grofthakkede mandler eller ristede hasselnødder til dejen – det bliver de også gode af.

Til denne opskrift vil jeg anbefale at bruge en silikoneform. Ellers risikerer du, at det meste af kagen sidder fast i formen.

Sukkerfri bananmuffins

Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Antal: 0
Forfatter: Stinna
3.58 fra 7 stemmer

Ingredienser

  • 4 stk. æg
  • 3 stk. meget modne bananer (cirka 300g)
  • 1 drys vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
  • 25 g smør, smeltet
  • 4 spsk. hvedemel
  • 1 drys salt
  • 50 g grofthakket mørk chokolade (gerne 70-85%) – brug en sukkerfri variant, hvis de skal være helt uden sukker

Ekstra (kan undlades)

  • 1 dl ristede hasselnødder, grofthakkede

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.
  • Kom bananer i en skål og mos dem med en gaffel. De skal gerne moses så fint som muligt.
  • Tilsæt nu æg, hvedemel, vanilje, smør og salt.
  • Pisk det godt sammen med et piskeris.
  • Vend til sidst chokolade i dejen.
  • Fordel dejen i en silikoneform.
  • Bages midt i den forvarmede ovn i cirka 15 minutter. Hold øje med dem – der er stor forskel på ovne.

Sukkerfri muffins

Disse muffins er sødet med banan og er derfor bagt uden tilsat sukker. Du kan dog sagtens bruge almindelig mørk chokolade til opskriften.
Konsistensen på disse muffins er ikke som traditionelle muffins, da de er knap så luftige – og på ingen måde tørre. Opbevar dine bananmuffins i køleskabet.

3 Kommentarer

Sofie Jersie Olsen 4. december 2023 - 11:03

Hvor mange bliver der mon?

Reply
Stinna 5. december 2023 - 11:55

Hej, øv det er forsvundet fra opskriften. Cirka 10 stk. mindes jeg :-) Jeg får dem lige testet igen.

Reply
Sofie Jersie Olsen 5. december 2023 - 16:00

Super, tak :)

Reply
3.58 from 7 votes (7 ratings without comment)

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.