212
Reklame for Wilfa
Julesnegle med julekrydderier, æble og marcipan. Disse julesnegle minder om mine lækre kanelsnegle – men i en virkelig skøn juleudgave.
Opskrift på julesnegle
Elsker du også kanelsnegle? Så må du prøve disse fantastiske julesnegle. De er en slags luksus-kanelsnegle, hvor jeg har tilføjet æble og marcipan til remoncen – og det bliver de bestemt ikke dårligere af! Faktisk er de noget af det bedste bagværk, jeg har bagt længe.
Til denne opskrift har jeg brugt min foodprocessor fra Wilfa (reklame), som har indbygget rivejern. Det har jeg brugt til at rive æbler og marcipan groft.
Julesnegle med æble og marcipan
Antal: 13 stk.
Ingredienser
Dej
- 50 g gær
- 2 dl lunken sødmælk
- 50 g sukker
- 1 lille tsk. salt
- 2 stk. æg
- 1 tsk. kardemomme
- 520-550 g hvedemel måske mere, der er forskel på mel
- 100 g blødt smør
Julesnegle-fyld
- 200 g blødt smør
- 200 g brun farin
- 2 spsk. kanel
- 2 tsk. kardemomme du selv knuser
- 100 g groftrevet marcipan
- 2 stk. æbler groftrevet
Pensling
- 1 stk. sammenpisket æg
Pynt
- Glasur
Sådan gør du
- Start med at lune mælken, til den er lillefingervarm.
- Kom mælk i en skål og tilsæt gær. Jeg bruger min røremaskine. Rør gæren ud i mælken. Tilsæt nu sukker, salt, æg og kardemomme. Rør det sammen.
- Tilsæt hvedemel og ælt det sammen. Tilsæt så smør i mindre stykker. Ælt dejen til den er glat og smidig – den skal æltes godt sammen for det bedste resultat.
- Kom et fugtigt viskestykke over skålen og lad dejen hæve i 1,5 time et lunt sted.
Fyld
- Riv æbler og marcipan groft – jeg bruger min foodprocessor.
- I en skål blandes blødt smør, brun farin kanel, kardemomme, æbler og marcipan. Bland det godt sammen med en gaffel.
Bagning af julesnegle
- Når dejen er hævet, kommes en smule mel på køkkenbordet. Du må endelig ikke komme for meget mel på, så kan kanelsneglene blive tørre. Vend dejen ud og rul den til en rektangel. Dejen skal rulles tyndt ud, men selvfølgelig ikke gå i stykke.
- Påfør fyldet og fordel det med en dejskraber. Skær dejen i strimler og rul derefter hver strimmel til en snegl.
- Placer dem i et ildfast fad med bagepapir. Der skal være en smule mellemrum mellem sneglene.
- Lad dem nu efterhæve i 40-45 minutter med et fugtigt klæde over.
- Tænd ovnen på 200 grader (alm. ovn, det vil sige over-og undervarme).
- Pensl sneglene med sammenpisket æg.
- Bages midt i ovnen i cirka 20-25 minutter. De skal være gyldne. Hold øje med dem, der er forskel på ovne.
- Lad dem køle af, pynt med glasur og nyd derefter.