Gulerodskage

af Stinna

Gulerodskage med ostecreme er en skøn og virkelig god kage, som altid er et hit på kagebordet. Gulrodskagen er kraftig, krydret og saftig. Kagen er toppet med den skønneste creme lavet af flødeost, flormelis, smør og citron.

Den lækreste gulerodskage med ostecreme. Svampet og saftig kage med skøn citron-frosting.

Gulerodskage opskrift

Denne opskrift på gulerodskage givet en svampet og skøn gulerodskage, som på ingen måde er tør. Der er tilsat mange gulerødder, som giver en skøn smag og er med til at holde kagen fugtig. Jeg river gulerødderne groft, så de også giver lidt tekstur i kagen.

Gulerodskage med ostecreme

Gulerodskagen er toppet med den lækreste ostecreme. Toppingen – eller frostingen – er lavet med smør, flødeost, flormelis, citron og vaniljesukker. For mig er frostingen noget af det vigtigste ved en gulerodskage og jeg elsker, når den smager både sødt og friskt. Derfor har jeg tilsat revet citronskal, som giver en skøn smag til gulerodskagen. Denne ostecreme består af mere flødeost end smør, så smørsmagen ikke er alt for gennemtrængende. Hvis du savner lidt knas til kagen, så prøv også at tilsætte grofthakkede valnødder på cremen.

Gulerodskage

Skøn opskrift på gulerodskage med ostecreme med vanilje og citron. Opskriften rækker til 8 stykker.
Forb. tid30 minutter
Tilb. tid40 minutter
Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Antal: 8 stk.
Forfatter: Stinna
5 fra 1 stemme

Redskaber

  • Form (ca. 22 cm)

Ingredienser

Gulerodskage

  • 150 g smør, blødt
  • 200 g brun farin
  • 50 g sukker
  • 4 stk. æg
  • 2 tsk. kanel
  • 0,5 tsk. kardemomme
  • 1/4 tsk. nelliker, stødt
  • 0,5 tsk. fint salt
  • 2 tsk. bagepulver
  • 200 g hvedemel
  • 1 tsk. fintrevet citronskal
  • 300 g groftrevne gulerødder

Ostecreme med citron

  • 100 g flormelis
  • 100 g smør, blødt
  • 200 g flødeost
  • 2 tsk. fintrevet citronskal
  • 4 spsk. citronsaft

Sådan gør du

Gulerodskage

  • Start med at tænde ovnen på 175 grader (alm. ovn).
  • I en skål piskes smør, sukker og brun farin sammen. Det skal piskes til en luftig masse.
  • Tilsæt æg ét ad gangen og pisk videre. Tilsæt kanel, kardemomme og nelliker.
  • I en skål blandes mel, bagepulver og salt. Tilsæt det til skålen og rør det sammen – det skal ikke piskes. Tilsæt revet citronskal og groftrevne gulerødder. Vend det godt sammen.
  • Fordel dejen i en springform (cirka 22cm) beklædt med bagepapir.
  • Bages midt i ovnen i cirka 38-40 minutter. Prik i den med en gaffel – der må ikke være dej på.
  • Lad kagen køle helt af, inden der skal topping på.

Ostecreme

  • I en skål kommes alle ingredienserne. Pisk det sammen til en luftig creme. Smag til med citron.
  • Når kagen er helt afkølet, kommes cremen på toppen.
  • Velbekomme.

Hvor længe kan gulerodskagen holde sig?

Gulerodskagen kan sagtens holde sig 2-3 dage på køl. Kom gerne toppingen på når kagen er kold og sæt den i køleskabet. Sørg for at pakke den godt ind, så den ikke smager af køleskab. Du kan også lave gulerodskagen dagen i forvejen og først lave kagen dagen efter.

Gulerodskagen kan godt fryses, men skal fryses ned uden toppingen på. Lad kagen tø op i køleskabet og smør frostingen på, når den er helt tøet op.

Creme til gulerodskage

Som skrevet oven for, så bruger jeg en ostecreme som frosting til gulerodskagen. Toppingen kan dog udskiftes med glasur eller spises helt uden topping. Faktisk har jeg kunne læse mig til, at en kagen med gulerødder og ostecreme også kaldes for en amerikansk gulerodskage.

Opskrifter med gulerødder

Hvis du leder efter opskrifter med gulerødder, så prøv også mine gulerodsbrud – de er fantastiske med smør på.

Du er også meget velkommen til at kigge forbi min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.