Chokoladescones

af Stinna

Chokoladescones med smør og mørk chokolade. Disse chokolade scones tager næsten ingen tid at lave og så smager de helt fantastisk.

Opskrift på chokoladescones

Denne opskrift på chokoladescones kræver ikke mange ingredienser. Denne opskrift er med godt med smør, hvilket gør at disse scones med chokolade ikke er for tørre, men mere lækre og bløde. De kan spises som de er eller med smør på. Opskriften herunder rækker til 9 stk.

Chokoladescones

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid10 minutter
Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Antal: 9 stk.
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 250-275 g hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 70 g sukker
  • 1 knivspids salt
  • 100 g. smør (alm. smør – ikke smørbar)
  • 1,5 dl. sødmælk
  • 100 g. mørk chokolade (gerne 70%)

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.
  • I en skål blandes alle de tørre ingredienser.
  • Skær smør i tern og tilsæt. Smuldr smør med hænderne (som når du laver en mørdej).
  • Tilsæt nu grofthakket mørk chokolade.
  • Tilsæt mælk og saml dejen. Den skal kun lige samles så ingredienserne hænger sammen – den skal endelig ikke æltes for meget. Hvis den er for våd, kan du tilsætte en smule mere mel.
  • Drys en smule mel på køkkenbordet.
  • Hæld dejen ud af skålen og drys en smule mel på.
  • Med en kagerulle rulles dejen ud til en kvadrat, så der kan være 3 scones på hver led – og 9 scones i alt.
  • Placer scones på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Pensl med sammenpisket æg.
  • Bages midt i ovnen i 10-12 minutter. Hold øje med dem, der er forskel på ovne.
  • Lad dem køle af på en rist og spis med det samme.

Noter

Tip: Dejen må endelig ikke æltes for meget – den skal kun lige samles med hænderne.
De færdige scones er allerbedst når de er nybagte. Kom resten i en frysepose og frys dem gerne ned. Lun dem i mikroovnen eller ovnen inden servering. 
Chokoladescones

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.