Brownie uden chokolade

af Stinna

Brownie uden chokolade er en virkelig nem og lækker kage. Den smager som en klassisk brownie, men er bagt helt uden chokolade i dejen.

Opskrift på brownie uden chokolade

Leder du efter en virkelig god brownie? Men som helst skal være uden chokolade? Så prøv denne! Denne brownie er utrolig snasket og kompakt, men er bagt helt uden chokolade i dejen. Normalt bager jeg altid min brownie med gode mængder mørk chokolade. Men i denne udgave er chokoladen droppet og kagen blev alligevel virkelig vellykket.

Så vil du gerne spare lidt på chokoladen, eller har du måske bare glemt at købe det? Så prøv denne snaskede brownie.

Brownie uden chokolade

Forb. tid20 minutter
Tilb. tid28 minutter
Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Servings: 8 portioner
Author: Stinna
5 fra 1 stemme

Ingredienser

  • 2 stk. æg
  • 260 g sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 50 g brun farin
  • 6 spsk. kakao
  • 100 g smeltet smør afkølet
  • 100 g hvedemel
  • 1 knivspids salt

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 175 grader (over-og undervarme).
  • Kom æg, sukker, vaniljesukker og brun farin i en skål.
  • Pisk det kort sammen med en håndmixer.
  • Tilføj de øvrige ingredienser og vend det sammen med en dejskraber.
  • Fordel dejen i et ildfast fad beklædt med bagepapir. Jeg bruger et metalfad på 20 x 20 cm.
  • Bag kagen midt i ovnen i 25-30 minutter. Prik i kagen – der skal ikke hænge noget ved, men kagen må endelig ikke blive tør.
  • Lad den køle helt af.

Du er også meget velkommen til at kigge forbi på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

7 Kommentarer

Brownie med daim - opskrift på nem brownie med daimtopping 13. april 2025 - 15:59

[…] med kakaoglasur og brownie er en utrolig nem og lækker kage. Denne brownie er bagt uden chokolade i dejen. Men lad jer ikke narre – den er alligevel helt kompakt og […]

Reply
Anne Marie Rentius Sørensen 4. maj 2025 - 16:55

Hvad er det, der er oven på kagen?

Reply
Stinna 4. maj 2025 - 19:12

Hej, det er bare smeltet mælkechokolade. Den kan sagtens serveres uden :-)

Reply
silje 18. september 2025 - 12:32

5 stars
Rigtig gode og nemme opskrifter

Reply
Stinna 22. september 2025 - 19:13

Tusind tak :-)

Reply
Julie 25. oktober 2025 - 14:27

Kan de laves som muffins?

Reply
Stinna 27. oktober 2025 - 14:06

Hej, det har jeg desværre ikke forsøgt mig med :-)

Reply
5 from 1 vote

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.