Banankage i kop

af Stinna

Banankage i kop på under 10 minutter. Lyder det ikke lovende? Denne kage er utrolig nem at lave – og så kan lækkersulten stilles på et øjeblik. Alle ingredienser piskes blot sammen og derefter bages kagen i en kop i mikroovnen. Resultatet er en svampet, lækker og skøn kage.

Banankage i kop

Kage i kop og mikroovn

Jeg indrømmer det gerne – en kage bagt i en kop lyder rimelig specielt. Men ikke desto mindre er det ganske smart, hvis du som jeg ofte er lidt lækkersulten og ikke orker at bage en hel kage. Denne kage kan nemlig laves på under 10 minutter og smagen er rigtig god. Kagen er svampet og sød – lige som en banankage skal være.

I denne kage har jeg tilsat chokolade til dejen og kommet en smule chokolade på som topping. Herhjemme hører ingredienserne banan og chokolade nemlig sammen. Opskriften herunder rækker til 2 kager.

Banankage i kop

Forb. tid5 minutter
Tilb. tid2 minutter
Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Antal: 2 portioner
Forfatter: Stinna
3 fra 1 stemme

Ingredienser

  • 1 stk. banan (cirka 100 gram)
  • 20 g smør, smeltet
  • 4 spsk. letmælk
  • 2 stk. æg
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 3 spsk. hvedemel
  • 20 g mørk chokolade + ekstra til topping

Sådan gør du

  • Start med at mose bananen i en skål med en gaffel.
  • Tilsæt resten af ingredienserne og pisk det grundigt sammen med et piskeris.
  • Kom halvdelen af dejen i en kop.
  • Kom koppen (kun 1 ad gangen) i en mikroovn. I min mikroovn passede det med 2 minutter ved fuld power. Der er forskel på mikroovne, så hold øjne med kagen. Kagen bliver ikke gylden, men skal virke svampet når du prikker til den.
  • Top kagen med en smule mørk chokolade.
  • Spises lun med en ske. Velbekomme!
Banankage i kop

2 Kommentarer

Anna 18. maj 2024 - 21:09

3 stars
Der er for mange æg.
Det er næsten en æggekage med banan i.
Ville nok bruge et æg i stedet for to.

Reply
Stinna 20. maj 2024 - 09:12

Øv, det oplevede vi ikke herhjemme :-) Håber du kan lide opskriften kun med 1 æg i.

Reply
3 from 1 vote

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.