Jeg er på barsel - jeg vender tilbage med svar på spørgsmål

Vegetarisk bålgryde

af Stinna

Vegetarisk bålgryde eller blot en lækker vegetarisk gryderet lavet på bål. Denne bålgryde er utrolig nem at lave og smager helt fantastisk. Den kan varieres med forskellige krydderier og grøntsager.

Vegetarisk bålgryde

Vegetarisk bålmad

Elsker du også at lave bål? Herhjemme er vi helt vilde med at lave mad i det fri og ender ofte med at lave en vegetarisk onepot på bålet. Det smager nemlig både helt fantastisk og er nemt at lave. Bålgryden spiser vi med flute til.

Opskriften herunder kan varieres på mange måder. Du kan fx sagtens undlade de friske krydderurter, men de giver en fantastisk smag. Prøv også at tilsætte mere pasta og vand, hvis du ønsker en større portion.

Vegetarisk bålgryde

Opskriften herunder rækker til 3-4 portioner, alt efter hvad der spises til. Vi spiste med flutes og smør til. Hvis I er meget sultne, vil jeg anbefale at komme mere pasta og vand i.
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid45 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Bålmad, Vegetarisk
Antal: 4 portioner

Ingredienser

  • 1 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • olie til stegning
  • 300 g kartofler, skrællede (rå)
  • 4 stk. gulerødder
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 spsk. timian, tørret
  • 1 spsk. oregano, tørret
  • 1 tsk. paprika
  • 1/2 tsk. røget paprika
  • salt
  • peber
  • 1 lille håndfuld frisk rosmarin, finthakket
  • 1 lille håndfuld frisk timian, finthakket
  • 1 lille håndfuld frisk oregano, finthakket
  • 1 dåse kidneybønner
  • 100-150 g pasta
  • 1-2 dl vand
  • 1,5 dl piskefløde

Sådan gør du

  • Start med at hakke løg og hvidløg fint.
  • Skræl kartoflerne. Skær kartofler og gulerødder i mindre tern – lav dem ikke alt for store, så skal de koge længere.
  • Kom olie i en gryde. Kom løg og hvidløg i gryden over det varme bål. Lad det stege kort under omrøring.
  • Tilsæt kartofler, gulerødder og dåserne med hakkede tomater.
  • Tilsæt krydderierne (de tørrede og friske) og lad gryderetten koge, til kartoflerne næsten er møre – men har lidt bid.
  • Skyl kidneybønnerne og tilsæt dem til gryden.
  • Tilsæt nu pasta og vand. Lad pasta koge til det er mørt. Måske du skal tilsætte en smule mere vand undervejs.
  • Tilsæt fløde og rør godt rundt. Smag til med salt.

Mad over bål

Elsker du også at lave mad over bål? Så vil jeg anbefale dig at prøve disse kanelsnegle-snobrød. De er det perfekte bagværk til bålet og jeg er sikker på, at de vil vække stor begejstring hos både børn-og voksne.

Ellers kan andre typer af gryderetter også sagtens laves på bål. Fx Vegetarisk paprikagryde og Indisk dahl – nem opskrift på lækreste dhal.

Vegetarisk bålgryde
Vegetarisk bålgryde

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

1 Kommentar

Ugens madplan uge 28 – Milles mad 10. juli 2022 - 09:36

[…] Torsdag: Vegetarisk bålgryde […]

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Accepter Læs mere

Privacy & Cookies Policy