Vegetarisk biksemad med stegt halloumi, spejlæg og nem dressing. Hverdagsmad når det er bedst!
Opskrift på vegetarisk biksemad
Her får du et bud på en skøn vegetarisk biksemad med kartofler, knoldselleri og løg. Biksemaden serveres med stegt halloumi, spejlæg, hjemmelavet dressing og selvfølgelig ketchup. Biksemad er kendt for at være en billig og nem hverdagsret – og denne udgave er bestemt ingen undtagelse. Du kan sagtens gøre retten endnu mere lækker ved at tilføje syltede rødløg eller flere krydderier. Opskriften herunder er på biksemad i ovn – så skal du kun stege halloumi og spejlæg.
Skræl kartofler og knoldselleri. Skær i tern på cirka 1,5-2 cm. Skær løg i grove stykker.
Fordel kartofler, knoldselleri og løg i en bradepande eller bageplade beklædt med bagepapir. Fordel olien over og drys med salt.
Bages i cirka 20-30 minutter. Husk at vende i det undervejs, så det ikke brænder på.
Dressing
Dressingen laves ved at røre ingredienserne sammen i en skål. Smag til med salt.
Stegt halloumi og spejlæg
Skær halloumi I tern. Kom olie på en stegepande og steg halloumi, til det er gyldent og sprødt.
Steg derefter spejlæg på en stegepande.
Servering
Server biksemaden med stegt halloumi, grofthakket persille, dressing, spejlæg og ketchup. Velbekomme!
Følg også gerne med på min instagramprofil, hvor jeg hver dag deler opskrifter af min hverdagsmad. Skriv også gerne en kommentar herunder, hvis du får afprøvet min opskrift.
2 Kommentarer
Overraskende velsmagende og mættende biksemad.
Tip: Server den også med Engelsk Sauce og rødbeder, de sidste kan erstatte rødløg.
Hvor dejligt at opskriften kunne bruges :-)