Tortilla med æg

af Stinna

Tortilla med æg er en slags vegetarisk tortilla, hvor selve pandekagen er stegt med æg og derefter fyldt med krydret kikærtefyld. Det lyder måske besværligt – men det er det slet ikke.

Opskrift på tortilla med æg

Hvis du ikke allerede har prøvet at lave denne form for tortillas med æg, så vil jeg virkelig anbefale det. Man slår et sammenpisket æg ud på en stegepande og kommer straks en madpandekage på. De to hænger så sammen og fungerer som en ekstra mættende og smagfuld madpandekage.

I denne udgave har jeg fyldt min madpandekage med krydret kikærtefyld, salsa, sød chilisauce, græsk yoghurt og frisk koriander. Det smager helt fantastisk!

Tortilla med æg

Forb. tid20 minutter
Tilb. tid20 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Mexikansk, Vegetarisk
Servings: 2 personer
Author: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • Olie til stegning
  • 2 stk. røde peberfrugter, skåret i tern
  • 1 stk. løg, finthakket
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1 spsk. spidskommen
  • 2 tsk. koriander
  • 3 dl vand
  • 2 tsk. tomatpuré
  • 1 dåse kikærter (240 g kogte kikærter, skyllede)
  • 1 stk. grøntsagsbouillon-terning

Servering

  • 4 stk. tortillas (madpandekager)
  • 4 stk. æg
  • Salsa
  • Sød chilisauce
  • Græsk yoghurt
  • Frisk koriander

Sådan gør du

  • Start med at komme olie på en pande.
  • Tilføj løg, hvidløg og peberfrugt. Lad det stege i nogle minutter under omrøring.
  • Tilføj derefter spidskommen, koriander, vand, tomatpuré, kikærter og en bouillonterning. Lad det simre til saucen er tyk.
  • Slå æg ud i en skål. Tilføj salt og peber og pisk det sammen med en gaffel.
  • Kom olie på en pande. Tilføj 1/4 af æggemassen og kom en tortillapandekage oven på med det samme. Lad det stege 1 minut og vend derefter pandekagen. Lad det stege kort og tag af panden. Fortsæt med de øvrige tortillas og æggemassen.
  • Serveres med kikærtefyldet, salsa, sød chilisauce, græsk yoghurt og frisk koriander.
  • Velbekomme!

Noter

I stedet for at slå alle æggene ud i skålen på én gang, kan du også nøjes med at slå ét æg ud ad gangen. På den måde kan du nemmere styre, at der kommer 1 æg på stegepanden ad gangen.

Elsker du også tortillas? Så er denne opskrift på æltefri tortillas måske også noget for dig.

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.