7,7K
Spicy bønnedeller. Jer der har læst med længe, ved at jeg er vild med grøntsagsdeller og bønnedeller. Jeg laver oftest en variant med persille og løg, men denne gang fik jeg lyst til lidt flere krydderier. Disse spicy bønnedeller spiste jeg i en burger, sammen med denne spicy tomatsalsa.
Jeg er så småt ved at være klar til at skulle i praktik i Vietnam. Dog har jeg slet ikke fået pakket endnu, det må jeg gøre efter endt eksamen. Jeg håber at I vil læse med, når jeg poster lidt rejse-indlæg herinde :-)
Spicy bønnedeller
Ingredienser
- 1 stk. dåse kikærter
- 2 stk. æg
- 1 spsk. olie
- 1 dl havregryn
- 4 spsk. boghvedemel
- ½ spsk. eddike eller citronsaft
- 1 lille løg
- Krydderier:
- 1 tsk. salt
- 1 tsk. spidskommen
- 1 lille håndfuld frisk koriander
- 1 fed hvidløg
- 1 lille rød chili
- ½ tsk. tørret koriander
- olie til stegning
Sådan gør du
- Blend alle ingredienserne sammen.
- Steges på panden i olie.
- Vendes når de er gyldne og steges på begge sider.
14 Kommentarer
Ej hvor ser de lækre ud! Der er intet bedre end vegetariske frikadeller :)
Mange tak! Nej det smager så skønt :-)
Hej Stinna, hvor mange g er en dåse kikærter? De kikærter, jeg køber, kommer i poser. :)
Hej Kaya!
Det er 240g kogte :-)
De ser super lækre ud! Hvor mange frikadeller fik du ud af det? Og hvor mange personer er det ca. til? Jeg har lidt svært ved at bedømme størrelsen nemlig :)
Jeg tror jeg fik omkring 8 deller. Man spiser nok 2-3 pr mand :-)
tusind tak for en meget inspirerende blog! Jeg har allerede gemt en masse af dine opskrifter, og dine tykke pandekager er afprøvet og spist til frokost – mums! TAK!
Tak for din kommentar :-) Skønt at du kan bruge mine opskrifter! :-)
Hvor mange gram er dine dåser med kikærter på?
400g og 240g drænet vægt :-)
Hej Stinna
De ser jo vildt lækre ud! Kan de fryses?
Hej,
ja det tror jeg sagtens :-)
Mon man kunne bruge quinoamel i stedet?
Er ny på din side men synes der er mange lækre opskrifter, men jeg er sådan lidt en bland af LCHF, stenalderkost, vegetar, veganer :-) leder stadig efter min præcise lyst og tro på hvad der er mest sundt. Men en ting jeg afholder mig fra er alt med lyst korn (hvede osv.) spiser faktisk slet ikke brød. Så mange af dine opskrifter der har en smule mel ville jeg gerne finde en eller anden erstatning for
Hej Michael. Det tror jeg godt at du kan ved de fleste veggiedeller. Melet er blot til for at de skal hænge bedre sammen. Men jeg har ikke forsøgt :-)