5,9K
Pastasalat med pesto, kikærter, persille, peberfrugt og ristede pinjekerner. Nem og virkelig skøn frokost – som tager nærmest ingen tid at lave.
Vegetarisk pastasalat med pesto
Denne vegetariske pastasalat laver jeg rimelig ofte og særligt til madpakken. Hvis jeg laver den til aftensmad serverer jeg den sammen med falafler eller disse lækre vegetarfrikadeller med edamamebønner.
Pastasalat med pesto og kikærter
Antal: 2 personer
Ingredienser
- 200 g pasta (penne eller skruer)
- 1 stk. rødløg
- 1 stk. rød peberfrugt
- 1 dåse kikærter (cirka 240g)
- 2-3 spsk. rød pesto
- 2 spsk. olivenolie
- salt og peber
- 1 håndfuld bredbladet persille
- 1 lille håndfuld ristede pinjekerner
Sådan gør du
- Kog pasta i letsaltet vand.
- Imens hakkes rødløg fint og peberfrugt skæres i mindre tern. Kom det i en skål.
- Tilsæt skyllede kikærter, pesto, olivenolie, salt, peber og hakket bredbladet persille.
- Når pasta er kogt overhældes det med koldt vand. Lad det dryppe af. Tilsæt det til skålen og vend det godt rundt. Smag til med salt og peber.
- Top pastasalaten med ristede pinjekerner.