Vegetarisk nytårsmenu

af Stinna

Vegetarisk nytårsmenu

Jeg har samlet den bedste vegetariske nytårsmenu til jer, med lækre vegetarretter til nytårsaften. 

Alle opskrifterne er ganske simple, så du ikke skal bruge flere dage i køkkenet og har bedre tid til dine gæster. Flere af retterne kan portionsanrettes fint inden servering. 

Herunder vil jeg komme med mit bud på lækre snacks til nytårstalen, vegetarisk forret, vegetarisk hovedret og dessert – samt hjemmelavet kransekage og en lille snack til natmad. 

Snacks til nytår – appetizers 

Hvis jeg skal holde nytår, elsker jeg at servere en snack når gæsterne kommer. Jeg plejer at servere lidt chips, dip eller lignende. Denne snack plejer vi at tage med hen i stuen, når vi skal se nytårstalen. Prøv fx at servere denne lækre fetadip, denne grønne hummus med dild eller min bedste haydari. Disse dips kan serveres med grissini, chips eller hjemmelavede tortillachips. Lav også gerne en portion saltede mandler.

Vegetarisk forret

Men hvad så med en vegetarisk forret? En forret skal gerne være let, så der stadig er appetit til hovedretten. Derfor vil mit bud på vegetarisk forret være filodejskurv med dild-creme, vegetarisk carpaccio eller vegetarisk blinis med guacamole syltede rødløg. Alle 3 opskrifter kan laves på forhånd.

 

Vegetarisk hovedret

Til hovedret har jeg udvalgt nogle særligt lækre vegetarretter. Et bud kunne være Indbagte grøntsager med sursød sauce og ris, spaghetti i cashewnødde-sauce med svampe eller citronpasta med flødesauce. En mere klassisk ret er svamperisotto med timianolie eller ærterisotto.

 

Vegetarisk dessert

Nu til desserten. Mit bedste bud på en nytårsdessert er min klassiske brownie. Server den evt. med is og friske bær til. En anden nem dessert er min opskrift på jordbærtrifli, hvor alle delene kan laves i forvejen og blot samles lige inden servering. Hvis der er børn i selskabet, vil denne pandekagekage med garanti være et hit. Husk også det hjemmelavede kransekagetårn.

Vegetarisk natmad

Som en ekstra lækker snack, synes jeg det er skønt at servere noget lækkert natmad. Det kan sagtens bare være brød og lidt dip, men ellers vil jeg anbefale disse pizzastænger, luksus nachos eller spinatblinis.

Hvis du hellere vil prøve nogle mere avancerede desserter, så kig forbi min fars hjemmeside – her deler han lækre opskrifter på gæstemad.
 
 

1 Kommentar

Vegetarisk madplan uge 53 - Sund på budget 26. december 2020 - 16:43

[…] Torsdag: Nytårsaften – Stinna.dk har samlet nogle rigtig lækre forslag til nytårsmenuen […]

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.