Blomkålsdahl

af Stinna

Blomkålsdahl er den lækreste indiske dahl, hvor der er tilsat revet blomkål til saucen. Det giver ekstra grøntsager og god fylde til retten – uden at den smager specielt meget af blomkål.

Blomkålsdahl

Opskrift på blomkålsdahl

Indisk dahl er noget af det bedste jeg ved. Især til efteråret, hvor rettens varme krydderier er ekstra skønne. For at få lidt ekstra grøntsager, tilføjer jeg gerne grøntsager til den indiske gryderet. Helst på en måde, hvor grøntsagerne ikke så nemt opdages. Så i denne opskrift på indisk dahl med blomkål, har jeg revet blomkål og tilføjet til retten. Det giver en skøn og mættende indisk vegetarret, som hele familien herhjemme elsker.

Herhjemme serveres den allerhelst med hjemmebagte naanbrød og raita. Men købte naanbrød og creme fraiche kan også sagtens gøre det – begge dele smager skønt!

Blomkålsdahl

Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Antal: 4 portioner
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 2 stk. løg, finthakket
  • 4 fed hvidløg, finthakket
  • 2 tsk. stødt koriander
  • 2 tsk. spidskommen
  • 2 x 2 cm frisk ingefær, finthakket
  • 2 knivspids nelliker
  • rød chili efter smag
  • salt efter smag
  • 200 g røde linser
  • 5 dl vand med grøntsagsboullion
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 dåse kokosmælk
  • 300 g blomkål, rå

Servering

Sådan gør du

  • Hak løg, hvidløg og ingefær fint.
  • Kom olie på en stegepande eller gryde. Varm den godt op.
  • Tilsæt løg, hvidløg, ingefær, spidskommen, koriander og nelliker på panden og lad det stege lidt ved høj varme.
  • Skru lidt ned for varmen.
  • Tilsæt chili, salt og tomatpuré. Lad det stege lidt.
  • Tilsæt nu røde linser, dåsen med hakkede tomater, boullionvand og kokosmælk.
  • Riv blomkål på et rivejern. Tilsæt det til retten.
  • Lad det hele koge 1 times tid, til linserne er møre og gerne kogt ud.
  • Kog ris efter anvisning på posen.
  • Jo længere tid linserne koger i retten, jo bedre. Smag til med salt og krydderier undervejs. Tilsæt evt. lidt mere vand løbende, hvis saucen bliver for tyk.
  • Serveres med ris, raita (eller blot creme fraiche) og naanbrød.

Blomkålsdahl

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

2 Kommentarer

Louise 25. september 2024 - 11:22

Hej Stinna. Kan jeg bruge blomkål fra frost?

Reply
Stinna 27. september 2024 - 10:29

Hej, det har jeg desværre ikke forsøgt mig med.
Men mon ikke? :-)

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.