Bearnaise kartoffelsalat

af Stinna

Bearnaise kartoffelsalat er den lækreste kartoffelsalat som smager ala bearnaisesauce. Kartoffelsalaten er nemlig lavet med den skønneste dressing med estragon, eddike og mayonnaise.

Opskrift på bearnaise kartoffelsalat

Elsker du også bearnaisesauce? Så er denne kartoffelsalat med garanti også noget for dig. Det er en virkelig smagfuld og lækker kartoffelsalat, hvor dressingen leder tankerne hen på den klassiske sauce med estragon. Jeg har valgt at holde kartoffelsalaten helt simpel, så jeg har kun kartofler og dressing i. Men hvis du ønsker det, vil friske ærter og lidt rødløg også smage skønt deri.

Mange slags kold bearnaisesauce eller bearnaisedressing er lavet med en bearnaiseessens, som først skal koges. Det har jeg undladt i den e opskrift og resultatet er alligevel virkelig lækkert. Cremet, smagfuld og lækker kartoffelsalat med estragon.

Bearnaise kartoffelsalat

Opskriften herunder rækker til 3-4 portioner.
Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Antal: 4 portioner
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 800-900 g kogte kartofler

Dressing

  • 200 g græsk yoghurt
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 1 håndfuld frisk estragon finthakket
  • 1 tsk. citronskal fintrevet
  • 1 tsk. citronsaft
  • 0,5-1 spsk. æblecidereddike
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Rør alle ingredienserne sammen og smag til med salt og peber.
  • Vend de kogte (kolde) kartofler sammen med dressingen. Sæt den gerne i køleskabet i en times tid inden servering – så udvikler smagen sig bedst. Serveres kold.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.