Bagte søde kartofler med hytteostfyld

af Stinna

Bagte søde kartofler med fyld af hytteost, spinat, soltørrede tomater og persille. Nemt og lækkert tilbehør til aftensmaden.

Bagte søde kartofler

Søde kartofler smager skønt – især hvis de fyldet med smagfuldt fyld. Dette fyld er lavet af hytteost, spinat, soltørrede tomater og krydderier. Herhjemme spises de fyldte søde kartofler som tilbehør til fx vegetarfrikadeller.

Bagte søde kartofler med hytteostfyld

Opskriften herunder rækker til 4 halve søde kartofler.
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid30 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Antal: 4 stk.
Forfatter: Stinna
5 fra 3 stemmer

Ingredienser

  • 2 stk. søde kartofler (mellemstørrelse)
  • 150 g hytteost
  • 1 håndfuld frisk spinat
  • 1 stk. rødløg
  • 2 spsk. soltørrede tomater, hakkede
  • 1 fed hvidløg
  • salt
  • peber
  • 1 håndfuld persille (gerne bredbladet), finthakket
  • 1 drys cayennepeber

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.
  • Vask de søde kartofler og skær dem i halve. Placer dem på en bageplade med bagepapir, hvor skæresiden vendes nedad. Bages i ovnen til de er møre (cirka 20-25 minutter, alt efter størrelse).
  • I mens røres fyldet sammen i en skål. Smag til med salt.
  • Når de søde kartofler er møre, tages pladen ud af ovnen. Vend kartoflerne om, så skæresiden vender opad. Skær lidt i overfladen, så du kan gøre plads til fyldet.
  • Kom fyldet på og bag de søde kartofler i cirka 10 minutter. Velbekomme.

Opskrifter med søde karfofler

Hvis du vil prøve flere opskrifter med søde kartofler, så kan jeg også anbefale dig at prøve falafler med søde kartofler og sød kartoffel curry.

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

5 Kommentarer

Heidi 20. januar 2022 - 08:34

5 stars
Hytteostfyldet er en fantastisk salat i sig selv, og herhjemme bruges den også som tilbehør til andre retter.

Reply
Ida 24. januar 2022 - 16:39

5 stars
Nem og sund aftensmad, der smager skønt :)

Reply
Stinna 24. januar 2022 - 18:43

Tak skal du have :-)

Reply
Benitta 15. februar 2022 - 18:02

5 stars
Nem og lækker aftensmad :_)

Reply
Stinna 16. februar 2022 - 15:25

Tusind tak :)

Reply
5 from 3 votes

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.