Start med at skrælle de søde kartofler og skær dem i tern. Kog dem i en gryde med vand til de er helt møre.
Kom de kogte søde kartofler, løg, æg, hvidløg, krydderier, havregryn, hvedemel og revet ost i en blender (eller foodprocessor). Blend det hele godt sammen.
Kom olie på en pande. Form frikadellerne let med hænderne. Steg dem på stegepanden ved middelvarme. De skal være gyldne uden på og let bløde i midten.