I en skål røres gær ud i lunkent vand. Tilsæt honning og rør godt rundt.
I en anden skål blandes mel, salt og smør. Det kolde smør fordeles i små stykker.
Tilsæt nu væsken med gær til skålen med mel.
Rør det hele rundt. Jeg brugte min røremaskine og lod den røre på højeste hastighed i 5 minutter, til dejen slap kanterne af skålen. Hvis dejen er meget klistret, tilsættes lidt mel - men dejen må endelig ikke være tør. Den skal være smidig og glat.
Sæt dejen til at hæve et lunt sted med et viskestykke over. Hæver 1 time.
Når dejen næsten er hævet færdigt, rives gulerødder groft på et rivejern.
Drys lidt mel på et bord.
Placer dejen på bordet og lav en fordybning i dejen.
Slå ægget ud i fordybningen, tilsæt solsikkekerner og de revne gulerødder.
Fold dejen ind over fyldet (se billeder herunder), så fyldet er lukket inde.
Nu bruges en dejkniv/metal skraber og så hakkes dejen på forskellig led. Fold noget af dejen ind over den anden del og hak igen, så fyldet vendes rundt - men det må endelig ikke æltes sammen.
Del dejen i 9 stykker og placer den på en bageplade med bagepapir.
Lad nu dejen hæve i 45 minutter et lunt sted med et viskestykke over.
Tænd ovnen på 200grader varmluft.
Placer bagepladen med bollerne i midten af ovnen.
Bages til de er gyldne, i ca. 17-20 minutter. Hold øje med dem, der er forskel på ovne.Spises lune med smør på.