Skyl kidneybønner grundigt. Kom bønnerne en en foodprocessor.
Tilsæt æg og blend massen.
Tilsæt grofthakket løg og hvidløg. Tilsæt krydderierne.
Tilsæt havregryn og bredbladet persille. Blend det sammen - farsen må gerne have lidt struktur.
Tilsæt salatost eller fetaost og blend kort. Lad farsen hvile i 10 minutter.
Kom olie på en pande. Form frikadellerne med en ske eller hænderne. De skal være små frikadeller. Steges længe på begge sider ved middelvarme. Hvis de kun steges kort, vil de være for bløde i midten.
Serveres med græsk brød, tzatziki, pommes og tomatsalat.
Noter
Tip: Steg gerne én frikadelle først. Så kan du smage på den og tilføje flere krydderier, hvis du ønsker.