Go Back
+ servings
Boller med røde linser
Print

Boller med røde linser

Ret Bagværk
Køkken Vegetarisk
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Hævetid 1 time 15 minutter
Servings 12 stk.
Author Stinna

Ingredienser

  • 2 dl røde linser, ukogt
  • 25 g gær
  • 6 dl koldt vand
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. sukker
  • 1,5 tsk. groft salt
  • 200 g grovvalsede havregryn
  • 100 g grahamsmel
  • 700-800 g hvedemel

Pensling

  • 1 stk. sammenpisket æg
  • sesamfrø og grovvalsede havregryn

Sådan gør du

Røde linser

  • Start med at koge linserne i rigeligt vand, til de er helt møre. Hæld vandet fra og overhæld linserne med koldt vand. De skal være helt kolde.

Dej

  • Opløs gær i vand. Jeg bruger min røremaskine.
  • Tilsæt olie, sukker og salt. Rør det godt rundt.
  • Tilsæt nu havregryn, grahamsmel og hvedemel. Tilsæt de afkølede kogte linser. Ælt dejen i cirka 8 minutter. Dejen skal være meget klistret - men ikke flydende.
  • Lad dejen hæve under et klæde i 1 time.
  • Tænd ovnen på 225 grader (alm. ovn - dvs. over-og undervarme).
  • Dyp hænderne i koldt vand. Tag en klat dej op og form den forsigtigt med dine våde hænder. Placer den på en bageplade beklædt med bagepapir. Fortsæt med resten af dejen.
  • Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys med sesam eller havregryn. Lad bollerne hæve 15 minutter.

Bagning

  • Bag bollerne midt i ovnen i cirka 20-25 minutter. De skal være gyldne og lyde hule, når du banker dem under bunden. Lad dem køle af på en rist.