Boller med røde linser, havregryn og groft mel. Nemme og lækre grovboller, hvor der er tilsat kogte linser til dejen.
Opskrift på boller med linser
I denne opskrift har jeg tilsat kogte røde linser til dejen. De røde linser bidrager til at bollerne mætter ekstra godt, men samtidigt er de med til at bollerne ikke hurtigt bliver tørre. De kogte linser tilføjes til dejen og kan næsten ikke ses, når først bollerne er bagte.
Start med at koge linserne i rigeligt vand, til de er helt møre. Hæld vandet fra og overhæld linserne med koldt vand. De skal være helt kolde.
Dej
Opløs gær i vand. Jeg bruger min røremaskine.
Tilsæt olie, sukker og salt. Rør det godt rundt.
Tilsæt nu havregryn, grahamsmel og hvedemel. Tilsæt de afkølede kogte linser. Ælt dejen i cirka 8 minutter. Dejen skal være meget klistret – men ikke flydende.
Dyp hænderne i koldt vand. Tag en klat dej op og form den forsigtigt med dine våde hænder. Placer den på en bageplade beklædt med bagepapir. Fortsæt med resten af dejen.
Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys med sesam eller havregryn. Lad bollerne hæve 15 minutter.
Bagning
Bag bollerne midt i ovnen i cirka 20-25 minutter. De skal være gyldne og lyde hule, når du banker dem under bunden. Lad dem køle af på en rist.
4 Kommentarer
Tak, de er mega gode.
Dejligt at de kan bruges :-)
Tror du man ville kunne bage det som et brød, i stedet for boller?
Hej, det har jeg desværre ikke forsøgt :-)