Opløs gær i mælk i en skål eller røremaskine.
Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen godt sammen. Jeg lader min røremaskine ælte dejen i cirka 10 minutter.
Lad derefter dejen hæve i en time med et fugtigt klæde over.
Kom lidt mel på køkkenbordet. Del dejen i 12 dele og tril derefter hver klump til en bolle.
Placer bollerne på en bageplade med bagepapir. Pensl med æg og drys med solsikkekerner.
Lad bollerne efterhæve i 20-30 minutter under en pose.
Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
Bages midt i ovnen i cirka 15-20 minutter, til de er gyldne og virker gennembagte.
Lad dem køle af, inden de spises med smør på.
Velbekomme.