Go Back
+ servings
Æblebrud
Print

Æblebrud

Ret Bagværk
Køkken Vegetarisk
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Hævetid 1 time 15 minutter
Servings 16 stk.
Author Stinna

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 5 dl lunkent vand
  • 50 g sukker
  • 100 g smeltet smør skal være afkølet
  • 1 stk. æg
  • 2 tsk. groft salt
  • 1 kg hvedemel gerne med % indhold på 12-12,5%

Fyld

  • 200 g groftrevne æbler cirka 2 store æbler
  • 2 stk. æg
  • 100 g mørk chokolade grofthakket
  • 70 g hakkede cashewnødder mandler eller hasselnødder

Sådan gør du

Dej

  • Opløs gær i lunkent vand. Jeg bruger min røremaskine.
  • Tilsæt sukker og smeltet smør. Tilsæt nu æg, salt og hvedemel. Hvedemel skal i lidt ad gangen. Dejen skal være blød og klistret – endelig ikke tør, men heller ikke flydende.
  • Ælt dejen i cirka 7-10 minutter på røremaskine. Sæt dejen et lunt sted og kom et fugtigt viskestykke over skålen. Lad dejen hæve 45 minutter.

Bagning

  • Riv æblerne groft. Hak chokoladen og cashewnødderne groft.
  • Når dejen har hævet, vendes dejen ud på et bord med en smule hvedemel.
  • Lav en fordybning i dejen i midten, hvori du kommer æblerne, chokoladen, cashewnødderne og æggene i.
  • Fold dejen op omkring fyldet, så det er lukket inde.
  • Hak nu i dejen. Gerne med en dej-skærer eller en kniv. Hak og fold dejen, så fyldet fordeles og dejen bliver delt i små stykker.
  • Del dejen i 14-18 stykker og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Du skal endelig ikke forme bollerne – det er meningen, at de består af små stykker. På den måde bliver de til brud og ikke almindelige boller.
  • Tænd ovnen på 225 grader.
  • Lad bollerne hæve under et fugtigt viskestykke i 30 minutter, mens ovnen varmer.
  • Bag æblebrudene midt i ovnen i 12-15 minutter. Hold øje med dem. De skal være gyldne og bløde.
  • Spises lune med smør på. Velbekomme.