Rugbrødsstænger

af Stinna

Rugbrødsstænger er knasende stænger af rugbrød, som nemt laves af en rest rugbrød. De er perfekte til dip!

Opskrift på rugbrødsstænger

Har du en rest rugbrød liggende i skuffen, så er opskriften på disse rugbrødsstænger perfekt. De minder om mine rugbrødschips, men disse er i stedet lavet i længere stænger – så de er helt perfekte at dyppe i dip eller hummus.

Rugbrødsstænger

Forb. tid5 minutter
Tilb. tid15 minutter
Ret: frokost, Snack
Køkken: Vegetarisk
Antal: 25 stk.
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 6 skiver rugbrød
  • 4-5 spsk. olivenolie
  • flagesalt

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 190 grader varmluft.
  • Skær rugbrød i skiver med en skarp kniv. Kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Hæld olie over og drys med salt – vend det gerne rundt med en ske.
  • Bages midt i ovnen til de er gyldne. Det tager cirka 15-18 minutter. De bliver sprødere når de er kølet af.
  • Spises når de er afkølede. Eventuelle rester kan gemmes i en lufttæt beholder i 3-4 dage.

Rugbrødsstave i ovn

Rugbrødsstænger eller rugbrødsstave – det er det samme. I denne opskrift laves de i ovnen, hvor de bliver knasende sprøde. Det er en genial måde at få spist de kedelige rester rugbrød på.

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.