Krydrede edamamebønner – en lille snack

af Stinna

Krydrede edamamebønnerEndnu en lille snack til madpakken. Som jeg jo har nævnt herinde, så er jeg igen startet på studiet. Det betyder nogle virkelig lange dage, hvor jeg udover at have en god frokost med, også har brug for nogle små snacks. Ikke blot for at give mig energi, men også fordi at jeg elsker at have en lille snack med på madpakken.

En lille idé kunne være disse ristede edamamebønner / sojabønner med karrypasta og soyasauce. De smager godt, er skønt salte og så kan de blive lidt crunchy, hvis du sørger for at give dem tid nok til at blive brune. Hvis du ikke har behov for en eftermiddagssnack, så fungerer de virkelig fint ovenpå en salat eller som tilbehør til aftensmad.

Én anden virkelig crunchy snack er disse sprøde kikærter, som også bages i ovnen. De er vendt i en smule mel, som gør dem knasende sprøde.

Nu til opskriften på krydrede edamamebønner.

Opskriften herunder giver portionen på billedet. Det er de afskallede edamamebønner / sojabønner der skal bruges og ikke dem med bælg på.

Krydrede edamamebønner – en lille snack
Prep time:
Cook time:
Total time:
Serves: 1
Ingredients
  • 300g sojabønner / edamamebønner (afskallede, altså uden bælg)
  • 2 spsk. soyasauce
  • 1 spsk. olie (fx olivenolie)
  • 1 tsk. grøn karrypasta
Instructions
  1. Kom bønnerne i en skål.
  2. Kom de resterende ingredienser i en lille skål og bland dem godt sammen.
  3. Hæld dressingen over bønnerne og vend det rundt.
  4. Kom bønnerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
  5. Tænd ovnen på 175 grader og kom bønnerne deri.
  6. Bages til de er gyldne – rør eventuelt i dem én gang eller to undervejs.
  7. Velbekomme.

Krydrede edamamebønnerDu er velkommen til at se med på min instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere billeder.

Print Friendly, PDF & Email
6 Kommentarer

6 Kommentarer

Maja Harder 1. september 2017 - 07:55

Det lyder virkelig lækkert og dejligt med en ny måde at tilberede de lækre bønner på :)

Reply
Stinna 1. september 2017 - 16:50

Mange tak :-)

Reply
Rikke 2. september 2017 - 19:22

Hvordan kan de opbevares? Tror du de bliver bløde og kedelige hvis de kommer i en bøtte og i køleskabet? Vil nemlig gerne give min søn dem med på madpakken.
De lyder rigtig lækre

Reply
Stinna 2. september 2017 - 21:34

Jeg tror desværre at de skal spises rimelig hurtigt. Men hvis du vil have nogle der holder sig sprøde i flere dage, så tror jeg at mine kikærter er bedre :-) https://stinna.dk/snack/sproede-ovnbagte-kikaerter.html

Reply
Vegetarisk madplan uge 17 - Stinna 22. april 2018 - 09:17

[…] TIRSDAG Rester fra mandag og ristede edamamebønner Tirsdagen byder på rester fra i går. Hvis du gerne vil lave lidt ekstra, så prøv at lave disse krydrede edamamebønner til. Få opskriften ved at klikke lige her.  […]

Reply
Vegetarisk madplan uge 18 - Stinna 29. april 2018 - 08:47

[…] TIRSDAG Rester fra mandag og ristede edamamebønner Tirsdagen byder på rester fra i går. Lav disse krydrede bønner til, som også kan drysses ovenpå suppen. Få opskriften ved at klikke lige her.  […]

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.