Sommersalat med vandmelon, feta, edamamebønner, perlebyg og mynte

af Stinna
Sommersalat med vandmelon, feta, edamamebønner, perlebyg og mynte

Sommersalat med vandmelon, feta, edamamebønner, perlebyg og mynte. Virkelig skøn sommersalat, som vi spiste herhjemme i sidste uge.

Sommersalat med melon

Jeg har flere steder læst, at vandmelon i salat skulle været ret lækkert, men aldrig før fået det afprøvet. Men jeg kan godt fortælle, at det altså smager virkelig skønt i en salat. Især i kombination med salt fetaost (eller salatost – herhjemme kan vi ikke lide ægte fetaost) og frisk mynte. Hvis du ikke kan lide mynte, så erstat det med bredbladet persille), edamamebønner og hvedekerner. Salaten blev en skøn kombination af salt, frisk, sødt, sprødt og cremet. Lige som jeg gerne vil have en salat skal være. Den mætter skønt på grund af bønnerne og de kogte hvedekerner, så salaten kan sagtens bruges til frokost, men vil også være god til grill. 

Men nu til opskriften på sommersalat med vandmelon:

Nu til opskriften på denne nemme salat. Vandmelon kan sikkert sagtens skiftes ud med andre typer af melon, men jeg synes at vandmelon smager ekstra sommerligt og så passer det skønt til de andre ingredienser i salaten.

Sommersalat med vandmelon, feta, edamamebønner, perlebyg og mynte

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid10 minutter
Forfatter: Stinna – www.stinna.dk
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

Salat

  • 1 dl hvedekerner/perlebyg eller andet
  • 300 g vandmelon
  • 200 g edamamebønner (uden bælg, findes på frost)
  • 1/2 stk. finthakket rødløg
  • 1 lille håndfuld frisk mynte (eller bredbladet persille)

Dressing

  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft
  • salt og peber

Topping

  • fetaost eller salatost

Sådan gør du

  • Start med at koge hvedekernerne/perlebyg som anvist på pakken i letsaltet vand.
  • Imens skæres vandmelon i tern.
  • Tø edamamebønnerne op fra frost ved at overhælde dem med kogende vand, lad dem stå et par minutter og hæld vandet fra. Tilsæt vandmelon og edamamebønner til salatskålen.
  • Hak rødløg og mynte fint. Tilsæt det til salaten.
  • Dressingen laves ved at blande alle ingredienserne sammen i en skål.
  • Når hvedekernerne er færdige (der må gerne være lidt bid i), skylles de med koldt vand (så de er kolde) og tilsættes til salatskålen.
  • Overhæld det hele med dressingen og rør rundt.
  • .Salaten toppes med fetaost/salatost.
  • Velbekomme.

Sommersalat med vandmelon til grill

Denne opskrift på salat med vandmelon var faktisk så god, at vi herhjemme slet ikke kunne stoppe med at smovse af den. Jeg synes den fungerer fint som et sommermåltid i sig selv, men ellers vil den virkelig også være skøn som tilbehør til sommerens grill. Vi spiste denne salat til aftensmad og endte med at spise det hele (mindes der var en lille rest). Så hvis det bare er til aftensmad vil jeg sige 2-3 personer, men som tilbehør vil jeg skyde på at der er til fire personer.

Hvis du også er vild med salat med vandmelon, så vil du måske også kunne lide disse:

Sommersalat med vandmelon, feta, edamamebønner, perlebyg og mynte
Sommersalat med vandmelon, feta, edamamebønner, perlebyg og mynte

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og fremgangsmåder.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.