Sommersalat med fennikel, mynte og appelsin

af Stinna
Sommersalat med fennikel, mynte og appelsin

Sommersalat med fennikel, mynte og appelsin. Egentligt er jeg normalt ikke specielt vild med fennikel. Det smager da fint, men det er bare ikke en grøntsag jeg normalt bruger. Men forleden havde min kæreste købt en fennikel med hjem og han foreslog, at vi kunne prøve at lave en frisk sommersalat med fennikel.

Sommersalat med fennikel

Den indkøbte fennikel blev derfor tryllet om til en skøn sommersalat. Salaten består af fennikel, appelsin, frisk mynte, hakkede mandler og en skøn (og nem!) dressing med olivenolie, honning og citron. Salaten blev virkelig god og jeg vil derfor gerne dele opskriften med jer.

Sommersalat med fennikel, mynte og appelsin

Opskriften på salat får I herunder. Vi delte denne sommersalat to personer som tilbehør. Hvis den skal laves til flere personer, så vil jeg fordoble mængderne og måske tilsætte nogle håndfulde frisk spinat. Det vil smage skønt sammen med de øvrige ingredienser.

Salaten er virkelig frisk og sommerlig. Jeg vil lave den til sommerens grillaftener, eller bare som tilbehør til aftensmaden. Hvis du også er vild med friske sommerlige salater, så er denne måske også noget for dig:

Citrussalat med appelsin, grape og kaneldressing.

Sommersalat med fennikel, mynte og appelsin

Skøn sommerlig salat med fennikel
Forb. tid15 minutter
Ret: Salat
Køkken: Vegetarisk
Keyword: Sommer
Antal: 2 personer
Forfatter: Stinna – www.stinna.dk
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 1 stk. fennikel
  • 2 stk. appelsiner
  • 1 lille håndfuld frisk mynte
  • 1 lille håndfuld mandler

Dressing

  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. honning
  • 1 spsk. citronsaft
  • salt og peber

Sådan gør du

Salat

  • Start med at skære fennikel i tynde skiver. Kom det i en skål.
  • Skræl appelsinerne. Dette gjorde jeg med en kniv, så jeg ikke fik den hvide hinde med. Skær appelsinerne i mindre stykker og tilsæt til skålen.
  • Hak mynte fint og kom det i skålen.

Dressing

  • Rør alle ingredienserne sammen til dressingen. Smag til med citron og salt.
  • Hæld dressingen ud over salaten.

Topping

  • Top salaten med hakkede mandler og mynteblade.
  • Velbekomme.
Sommersalat med fennikel, mynte og appelsin

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.