1,5K
Salat med vandmelon og avocado er den skønneste sommersalat. Salaten er vendt i limesaft og smager skønt af basilikum og frisk mynte.
Salat med vandmelon
Sommersalat med vandmelon er den lækreste salat til grill. Salaten smager nemlig af sommer og sol – og er derfor perfekt til varme dage. Salaten er virkelig simpel og lynhurtig at lave.
Salat med vandmelon og avocado
Antal: 4 Portioner
Ingredienser
- 400 g vandmelon
- 2 stk. avocado
- 2 Håndfulde Frisk spinat
- 1 håndfuld frisk mynte
- 1 håndfuld frisk basilikum
- 100 g salatost
- 1 stk. lime saft heraf
- Salt og peber
Sådan gør du
- Start med at skære vandmelon og avocado i små tern – eller brug en ‘udhuler’, så du får små kugler. Kom det i en skål.
- Tilføj spinat til salaten. Hak mynte og basilikum groft. Drys det over salaten. Pres limesaft ud over salaten og vend det rundt.
- Fordel salatost over salaten. Velbekomme
Opskrifter på sommersalat
Er du på udkig efter sommersalater? Så prøv også gerne Nem sommersalat – til pita eller grill og Sommersalat – quinoasalat med persille, blåbær og feta.
Følg også gerne med på instagram, hvor jeg deler flere madbilleder.