Salat med avocado, basilikum og sprøde tortillachips. Denne salat er en skøn sommersalat, som vil passe perfekt til sommerens grillaftener. Salaten er samtidigt nem at lave og smager helt fantastisk.
Opskrift på salat med avocado
En sprød sommersalat er det perfekte tilbehør til sommerens grill. Denne salat består af tomater, agurk, spinat og avocado. Det hele er vendt i en simpel olie-citron dressing og salaten er toppet med knasende sprøde tortillachips og salatost.
Salat med avocado og basilikum
Ingredienser
- 3 stk. tomater (store)
- 1 stk. rødløg
- 1 stk. rød peberfrugt
- 1/2 stk. agurk
- 1 håndfuld frisk spinat
- 1 håndfuld frisk basilikum
Topping
- 1 stk. avocado
- 1 håndfuld fetaost eller salatost
- 30 g pinjekerner
Dressing
- 1 spsk. olivenolie
- 1 spsk. citronsaft
- salt og peber
- 1 drys chili, tørret
Tortillachips
- 2 stk. tortillapandekager (små)
- 1 spsk. olivenolie
- salt og peber
- 1/2 tsk. paprika
Sådan gør du
Salat
- Start med at skære tomat, rødløg, peberfrugt og agurk i tynde skiver. Kom det i en salatskål. Fjern gerne den bløde midte af agurk inden den skæres.
- Skyl spinat grundigt og tilsæt til skålen. Hak basilikum fint og tilsæt til skålen.
Dressing
- Rør ingredienserne til dressingen sammen og fordel den over salaten. Vend det godt sammen.
Tortillachips
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Klip tortillapandekagerne i små stykker og kom dem på en bageplade. Hæld olie, salt, peber og paprika over dem. Vend det godt rundt. Bages midt i ovnen til de er gyldne – det tager ikke mange minutter, så hold godt øje med dem.
Servering
- Server salaten med pinjekerner, avocado skåret i skiver, salatost og de sprøde tortillachips. Velbekomme.
Opskrift på sommersalater
Mangler du inspiration til sommerens salater? Så kan jeg anbefale dig at lave denne sommersalat – quinoasalat med persille, blåbær og feta eller sommersalat med bulgur, vandmelon, krydderurter og halloumi.
Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.