Jeg er på barsel - jeg vender tilbage med svar på spørgsmål

Pæresalat

af Stinna

Pæresalat med grønkål, fetaost, persille og saltede mandler. Skøn og virkelig smagfuld efterårssalat.

Salat med pære

Normalt bruger jeg æbler i mine salater. Men pærer giver en skøn smag og sprødhed i salater. Jeg synes at pærer smager skønt sammen med grønkål, fetaost og saltede mandler. Fordi at pærer ikke smager af meget i sig selv, så laver jeg en god dressing til at vende over.

Pæresalat med fetaost og saltede mandler

Opskriften rækker som tilbehør til 4 personer.
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid10 minutter
Ret: Salat
Køkken: Vegetarisk
Antal: 4 personer
Forfatter: Stinna

Ingredienser

  • 5 stængler frisk grønkål
  • 2 stk. pærer
  • 75 g salatost eller fetaost
  • 1 stor håndfuld persille, finthakket

Dressing

  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. lys eddike eller vinaigrette
  • salt og peber
  • 0,5 tsk. honning

Sådan gør du

  • Vask grønkål godt og bræk bladene fra stænglen. Hak det fint. Kom grønkål i en skål.
  • Rør dressingen sammen og hæld over grønkål. 'Masser' nu grønkål med dine hænder. Det gør grønkålen blød og lækker.
  • Hak persille fint og vend det i salaten. Skær pærer i skiver og tilsæt til salaten.
  • Top pæresalaten med saltmandler og fetaost.
  • Velbekomme.

Efterårssalater

Selvom mange spiser mest salat om sommeren, så er salater også skønne i efteråret og vinteren. Prøv fx denne grønkålssalat med bagte gulerødder med marrokansk dressing eller grønkålssalat med stegt karameliseret græskar, æble og feta.

Tilføj en kommentar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Accepter Læs mere

Privacy & Cookies Policy