2,5K
Broccolisalat med perlebyg, mandler og fetaost. Denne simple salat smager skønt og er dejligt mættende. Salaten er vendt i en skøn hvidløgsdressing og er toppet med mandler og fetaost.
Opskrift på broccolisalat med perlebyg
Denne salat er lavet med perlebyg, som giver et godt bid til salaten. Perlebyg har nemlig en fast og lækker konsistens efter kogning, som passer perfekt i salat. Salaten rækker til cirka 4 portioner, hvis den serveres som tilbehør til andet mad. Server evt. salaten med vegetarfrikadeller med edamamebønner og hvidløgsdressing med purløg.
Broccolisalat med perlebyg
Antal: 4 portioner
Ingredienser
- 1 dl perlebyg (ikke kogt)
- 1 stk. broccoli
- 1 stk. rødløg
Dressing
- 1 dl creme fraiche (gerne 9-18%)
- 1 fed hvidløg, finthakket
- 2 tsk. citronsaft
- 1/2 tsk. paprika
- salt og peber
Topping
- 1 håndfuld hakkede mandler
- 70 g salatost eller fetaost
Sådan gør du
- Start med at koge perlebyg efter anvisning på posen. Skyl dem herefter i koldt vand.
- Hak broccoli og løg fint. Kom det i en skål sammen med perlebyg.
Dressing
- Rør dressingen sammen i en skål og smag til med salt. Vend dressingen over salaten og vend det rundt.
Servering
- Top salaten med grofthakkede mandler og salatost. Velbekomme.
Opskrifter med perlebyg
Leder du efter opskrifter med perlebyg? Så vil jeg anbefale dig også at prøve denne simple tomatsalat med perlebyg eller denne mellemøstlige bygotto med tomat og fetaost.