Blåbærsalat med spidskål, æbler, mandler, selleri og skøn honningdressing. Denne nemme salat er fyldt med smag og er samtidig utrolig nem at lave. Den er frisk og knasende sprød.
Salat med blåbær
Denne opskrift er min kærestes opskrift. Den er fyldt med skønne ingredienser og vendt i en lækker honning-sennepsdressing. Salaten er toppet med friske blåbær, feta og hakkede mandler. Lad jer ikke skræmme af at der er bladselleri i – det giver knas til salaten. Hvis du virkelig ikke kan lide bladselleri, så kan det undlades – erstat evt. med lidt stykker gulerødder.
Blåbærsalat
Ingredienser
Salat
- 1/2 stk. stort spidskål
- 2 stængler bladselleri
- 200 g friske blåbær
- 2 stk. æbler
Dressing
- 1,5 tsk. honning
- 1 tsk. sennep (eller mere – smag til)
- 2 spsk. olivenolie
- 4 spsk. citronsaft
- salt og peber
- 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
Topping
- 100 g fetaost eller salatost
- 1 håndfuld mandler
Sådan gør du
Salat
- Snit spidskål fint – brug gerne en foodprocessor eller en skarp kniv. Kom det i en skål.
- Skær bladselleri i tynde skiver og skær æbler i tern. Skyl blåbær og tilsæt til skålen.
Dressing
- Rør alle ingredienserne sammen i en skål. Smag til med salt og peber. Vend dressingen rundt i salaten.
Servering
- Hak mandlerne groft. Top salaten med mandler og fetaost. Velbekomme.
Opskrifter med blåbær
Friske blåbær smager skønt og kan bruges i både det søde- og salte køkken. Ud over at bruge blåbær i salat, kan du også bruge det til sundere blåbærmuffins – til madpakken og havregrød med blåbær.
Du er også meget velkommen til at kigge forbi min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.
2 Kommentarer
Virkelig lækker salat. smager pragtfuldt til kartofler, veggi-bøffer og hjemmelavet tzatziki.
Dejligt at opskriften kunne bruges :-)