Æblesalat med grønkål, fetaost og pinjekerner. Denne skønne salat med æbler er en ægte efterårssalat og smager så skønt.
Salat med æble
Æblesalat er en virkelig skøn salat med sennepsdressing. Salaten er fyldt med de skønneste efterårsingredienser. Hvis du ikke er så vild med fetaost (eller salatost), så kan dette undværes eller du kan skifte det ud med fx frisk mozzarella.
Æblesalat med grønkål
Ingredienser
- 3-4 stængler grønkål
- 2 stk. æbler
- 1/2 stk. rødløg
Dressing
- 1 spsk. olivenolie
- 1 tsk. sennep
- 1 tsk. citronsaft
- salt og peber
Topping
- 25 g pinjekerner
- 1 håndfuld fetaost eller salatost
Sådan gør du
Æblesalat
- Start med at vaske grønkål grundigt. Riv bladene af stænglen og skær dem i mindre stykker. Kom dem i en skål.
- Skær æbler i tern og hak rødløget. Tilsæt det til skålen.
Dressing
- Bland ingredienserne til dressingen sammen. Vend det i salaten og 'masser' gerne grønkålen med dressingen.
Servering
- Rist pinjekernerne på en tør pande til de er gyldne. Drys dem over salaten og top med smuldret salatost. Velbekomme.
Salat med grønkål
Grønkål er én af mine favoritter i salat. Et tip til at bruge grønkål i salat er, at massere grønkål med dressing. På den måde bliver grønkål blødere og ikke helt så kedeligt i konsistensen. Prøv også gerne grønkålssalat med bagte rødbeder og krydret dressing og julesalat med grønkål.
Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag.