237
Morgenmadsvafler med risengrød er lækre risengrødvafler, lavet med en rest risengrød. De er perfekte til morgenmad i julen.
Opskrift på morgenmadsvafler med risengrød
Har du en rest risengrød tilbage, som du ikke ved hvad du skal bruge til? Så prøv at lave disse lækre vafler! De smager lidt ala klatkager og er ganske nemme at lave. Server dem gerne med sirup, bær eller flødeskum til.
Morgenvafler med risengrød
Antal: 6 stk.
Ingredienser
- 350 g risengrød kold
- 2 stk. æg
- 1 tsk. kanel
- 1 tsk. bagepulver
- 1/2 tsk. kardemomme
- 2 spsk. sukker
- 1 dl hvedemel
- 1/2 dl sødmælk
- 1 drys salt
- smør til stegning
Sådan gør du
- Kom alle ingredienserne i en skål og rør det godt rundt. Dejen skal være tyk som almindelig vaffeldej.
- Tænd vaffeljernet og kom godt med smør på begge plader.
- Vaflerne bages til de er lysebrune og nemt slipper pladerne.
- Serveres med sirup, flormelis og eventuelt friske bær.
Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.