2,7K
Morgenmadstrifli med frisk frugt, granola og skyr. En skøn morgenmad som er helt perfekt til weekenden. Denne opskrift kan laves med lige de frugter du ønsker.
Trifli til morgenmad
Denne morgenmad er både nem at lave og smager utrolig godt. Du kan med fordel lave elementerne klar dagen før de skal serveres – så skal du blot skære frugten og anrette i glas.
Opskriften herunder rækker til cirka 4 portioner.
Morgenmadstrifli
Antal: 4 portioner
Ingredienser
Frugt
- 4 stk. æble
- 10 stk. mirabeller
- 1 spsk. citronsaft
Vaniljeskyr
- 4 dl skyr
- 2 spsk. sirup
- 2 tsk. vaniljesukker
Granola
- 20 g smør
- 2 spsk. rørsukker
- 2 dl havregryn, grovvalsede
- 1 håndfuld mandler
- 1 drys salt
- 1/2 tsk. kanel
Sådan gør du
Frugt
- Start med at skære frugt i små tern. Hæld citronsaft over og kom det i en skål. Vend det godt rundt.
Vaniljeskyr
- Rør alle ingredienserne til vaniljeskyr sammen. Smag til med vaniljesukker – det må gerne være lidt sødt. Sæt det til side.
Granola
- Kom smør og sukker på en pande. Lad det smelte lidt. Tilsæt resten af ingredienserne og lad det stege under omrøring i et par minutter. Sukkeret skal være smeltet og fordelt på havregrynene.
Servering
- Server vaniljeskyr med frisk frugt og granola – evt. i lag som på billedet. Spises med det samme. Velbekomme.