1,4K
Morgenmadskage med bananer, æg, blåbær og havregryn. Denne kage er perfekt til morgenmad! Den smager forrygende og mætter skønt.
Opskrift på morgenmadskage
Kage til morgenmad? Lyder det ikke skønt? Denne kage er grovere i konsistensen end almindelig kage. Men den smager skønt, mætter godt og er utrolig nem at lave. Alle ingredienserne skal blot i en blender og derefter skal kagen bages. Resultatet er en kage, som kan spises til morgenmad.
Morgenmadskage
Antal: 6 portioner
Ingredienser
- 4 stk. æg
- 100 g havregryn
- 4 stk. bananer, modne
- 1 spsk. honning
- 25 g smør
- 1 tsk. bagepulver
- 1 dl yoghurt (neutral)
- 1 tsk. kanel
- 1 tsk. kardemomme
- 40 g mandler
- 100 g frosne blåbær
Servering
- Vaniljeskyr
- Grofthakket mørk chokolade
- Friske bær
Sådan gør du
- Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.
- Kom alle ingredienser (pånær blåbær) i en blender.
- Blend til dejen har en ensartet konsistens.
- Fordel dejen i en springform med bagepapir (22-24 cm).
- Fordel blåbær oven på kagen og tryk dem ned i dejen.
- Bag kagen midt i ovnen i cirka 20 minutter. Den skal være gylden og fast. Prik evt. i den med en gaffel – der skal ikke hænge dej ved.
- Server kagen som den er, eller top den med vaniljeskyr og friske bær (og eventuelt lidt chokolade).
Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.
2 Kommentarer
Som sædvanligt en lækker opskrift den skulle bage lidt længere tid, men formen var også lidt for lille.
Skønt at opskriften blev godkendt :-)