Havregrød med blåbær. Skøn, farverig og nem opskrift på havregrød med blåbær – toppet med mørk chokolade, mandler og kokos. I weekenden da jeg åbnede køleskabet, var det gabende tomt. Jeg havde egentligt lyst til pandekager, men fordi at jeg ikke rigtigt havde ingredienserne hjemme, måtte jeg jo finde på noget andet. Valget faldt på havregrød, som jeg egentligt synes kan være lidt kedeligt, med mindre der gøres lidt for at gøre det spændende.
Havregrød med blåbær
Jeg valgte derfor at tilsætte frosne blåbær, vaniljepulver og kokosolie til denne grød og den endte med at blive rigtig god. Det nemme fif om at gøre ens havregrød lidt mere spændende, vil jeg derfor gerne dele med jer og komme med en opskrift.
Nu skal det ikke lyde som om, at jeg ikke kan lide havregrød. Jeg er vild med grød, men en helt kedelig variant er ikke det mest spændende synes jeg.
Udover at gøre selve grøden lidt mere spændende, så gør det også en del, at der kommer lidt forskellige toppings på. Herhjemme er mandler, bær og mørk chokolade altid et hit. Ellers smager det også skønt med en klat peanutbutter eller smør.
Men nu til selve opskriften.
Havregrød med blåbær
Ingredienser
- 2,5 dl grovvalsede havregryn
- 2 dl vand
- 2 dl mælk mandelmælk smager ekstra lækkert
- lidt salt
- 2 dl frosne blåbær
- 1 tsk. kokosolie
- ét drys vaniljepulver
- 1-2 tsk. sirup / honning / andet sødende
toppings:
- mørk chokolade
- kokos
- mandelflager
- blåbær
Sådan gør du
- Kom havregryn, vand, mælk og salt i en gryde.
- Lad det koge, til gryden er blevet lidt tyk.
- Tilsæt blåbær, kokosolie, vanilje og sirup og lad grøden koge færdigt.
- Serveres straks og toppes med ønsket topping.
- Velbekomme.
Her er lidt andre varianter af havregrøden, hvor jeg har peppet det lidt op:
Havregrød med kanelbagte blommer
Bagt havregrød med blåbær og hindbær
Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.