6,7K
Lige før weekenden lavede jeg denne lækre grød med sommerbær og en klat creme fraiche.
Grøden er egentlig en almindelig havregrød, men er kogt sammen med nogle af de skønne sommerbær jeg havde i fryseren. Jeg har allerede fået plukket en smule i år, men satser på at få fyldt fryseren her i august/september. Kirsebær og ribs fik jeg plukket i juli, så nu mangler jeg brombær, havtorn og aroniabær. Hvis du ikke selv har fået plukket bær, så kan du selvfølgelig bruge friske bær eller bær fra frost – jeg kan bare godt lide at tulle rundt i gummistøvler og plukke bær til fryseren, som jeg så synes smager ekstra godt i en smoothie til vinter.
Grød med sommerbær - lyserød havregrød
Antal: 2 personer
Ingredienser
- 2 dl havregryn jeg brugte de grovvalsede
- 2 dl vand
- 2 dl mælk mandelmælk gør grøden ekstra lækker
- lidt salt
- 1 spsk. sødt agavesirup, honning
- evt. et drys vaniljepulver
- 3 dl bær jeg brugte en blanding af kirsebær, ribs og hindbær
Topping
- creme fraiche / soya fraiche
- ekstra bær
- lidt sirup
Sådan gør du
- I en gryde kommes havregryn, vand, mælk, salt, sødt og eventuelt vaniljepulver.
- Lad det koge lidt.
- Tilsæt bær og lad grøden koge færdige.
- Grøden spises med creme fraishe, bær og lidt sirup.
- Velbekomme.
4 Kommentarer
Rigtig god ide med mandelmælk istedet for almindelig. Det vil jeg prøve næste gang jeg skal lave grød:)
Mange tak :-) Det må du prøve – det er lækkert!
Det ville være dejligt hvis der stod noget om kalorieindholdet i dine opskrifter…
Hej :-) Jeg tæller ikke kalorier, så det er ikke noget jeg kommer til at gøre ved mine opskrifter :-)
Der findes dog forskellige programmer, som man kan bruge til det.