Chokoladesmoothie

af Stinna

Chokoladesmoothie

Chokoladesmoothie eller chokolade smoothie bowl. Efter at jeg er kommet på den anden side af mine tre eksaminer, har jeg en lille ferie fra studiet, indtil næste semester begynder. Den lille pause gør, at jeg har lidt mere tid til at lave mad herhjemme og især morgenmad er noget, som jeg længe har forsømt lidt. På en travl hverdag når jeg ikke at lave det helt vilde til morgenmad, men istedet noget til at tage med. Men i weekenderne eller når jeg har lidt ekstra tid, så elsker jeg at lave en ekstra lækker morgenmad – fx som denne chokoladesmoothie.

Chokolade smoothie med avocado

Denne chokoladesmoothie er cremet, mættende og smager virkelig godt. Den er ikke vildt sød, idet det eneste søde kommer fra bananer. Hvis du ønsker den lidt mere sød, så tilsæt et par dadler eller lidt agavesirup. Avocadoerne gør smoothien virkelig cremet – og så bidrager de med sunde fedtstoffer.

Hvis du også er vild med smoothies, så er disse måske også noget for dig?


Chokoladesmoothie

Chokoladesmoothie bowl

Her er opskriften på chokoladesmoothie. Herhjemme delte vi portionen og spiste den som en eftermiddagssnack. Den vil dog også fungere godt til morgenmad – kom evt. mere topping på, hvis du er meget sulten om morgenen. Denne granola passer også godt dertil og vil ligeledes bidrage med sødme: Banangranola – granola sødet med banan. 

Nu til opskriften på chokoladesmoothie:

Opskriften har jeg skrevet rækker til to portioner. Måske til flere, hvis smoothien bare skal være en del af en brunch. Så kan smoothien serveres i små glas og toppes med friske bær og granola. 

Chokoladesmoothie
Forb. tid
5 min
Tilb. tid
5 min
 
Ret: Morgenmad, Smoothie
Køkken: Sundere søde sager
Antal: 2 portioner
Forfatter: Stinna
Ingredienser
  • 2 stk. små avocadoer
  • 2 stk. meget modne bananer
  • 2-3 dl mælk (jeg brugte havremælk)
  • 3 spsk. kakaopulver
  • 1 dl frosne jordbær
  • 1 spsk. tahin eller peanutbutter
  • evt. lidt kaffe og mere sødende
  • 1 drys vaniljepulver
Topping
  • blåbær, mørk chokolade og banan
Sådan gør du
  1. Kom alle ingredienserne i en blender og blend til det har en cremet konsistens.

  2. Tilsæt mere mælk for en tyndere smoothie.

  3. Toppes med dine favorittoppings.

  4. Velbekomme.

 

Chokoladesmoothie bowl

Hvis du gerne vil se flere af mine madbilleder, så følg endelig med på instagram også.

Print Friendly, PDF & Email
5 Kommentarer

5 Kommentarer

Maria B. 17. januar 2018 - 13:14

Det lyder enormt lækkert :) har du min en idé til en erstatning for avokado? Det kan jeg nemlig ikke tåle, men det er i enormt mange smoothie opskrifter. Det bliver hurtigt for meget med banan ;)

Reply
Stinna 18. januar 2018 - 15:09

Tak skal du have :-) Hmm. Det ved jeg desværre ikke. Måske noget tyk yoghurt, chiafrø, lidt kokosolie?, måske en kombination af de tre?

Skriv endelig hvis du får det afprøvet.

Reply
Maria B. 20. januar 2018 - 19:51

Tak for dine forslag, jeg må se at få dem afprøvet :)

Reply
Karin 22. februar 2019 - 13:48

Det er totalt genialt – det smager SÅ godt! Tak for opskriften :-)

Reply
Stinna 23. februar 2019 - 10:58

Ej tusind tak :-) dejligt at du kunne bruge opskriften.

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.